DSK: Coop-chef i en grænsebommert

Grænsehandel 12. okt 2023 -
This describes the image
Torben Elmgaard, som det seneste har har været salgsdirektør for Fakta GmbH, bliver fra den 1. marts salgsdirektør hos konkurrenten Fleggaard. Foto: Coop
  • Tyske grænsehandelsbutikker i Aventoft klager over bro-renovering i Tønder Kommune

Nok er der ingen grænsebom mellem Tyskland og Danmark – heller ikke i Jylland, hvor havet ikke skiller de to lande, og hvorfor det sædvanligvis er nemt at krydse grænsen.

Men nu mener DSKs viceadm. direktør Claus Bøgelund Nielsen, at en Coop-chef med udtalelser til JydskeVestkysten har begået en grænsebommert.

- Det er vel helt fair, at en dansk kommune ikke vil bruge millioner af danske skattekroner på at understøtte butikker i Tyskland. Det behøver Coop ikke hidse sig op over - vel nærmere tværtimod, lyder det fra købmændenes grænsevogter og lobbyist.

Renoveringen af to historiske broer mellem Tønder i Danmark og Aventoft i Tyskland betyder nemlig, at der i de kommende år i alt vil være totalt spærret i begge retninger i 359 dage. Kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune ønsker ikke at betale for en erstatningsbro. 

Det rammer grænsehandelsbutikker syd for grænsen, hvor både Fleggaard og Fakta Tyskland har butikker.

Fatale konsekvenser

Ifølge Torben Elmgaard, der er salgsdirektør for Fakta Tyskland og ejet af Coop, får det fatale konsekvenser.

- Der er en del arbejdspladser, men der er også kunder, som kommer over og handler, som vil blive berørt af det her, siger han til JydskeVestkysten, hvad der altså får DSK til at reagere med et spørgsmål på det sociale medie X (tidligere Twitter) til Coops informationsdirektør Jens Juul Nielsen.

- Det er forhåbentlig en enlig svipser, ikk' sandt, spørger Claus Bøgelund Nielsen henvendt til Jens Juul Nielsen.

Til Dagligvarehandlen.dk skriver Jens Juul Nielsen som svar på kritikken, at ”det er en helt naturlig kommentar fra en butiksleder, der får fjernet en stor del af sin butiks eksistensgrundlag som følge af en myndighedsbeslutning.”
 

Opdateret 13. okt 2023