De Samvirkende Købmænd opjusterer grænsehandlen med milliarder

Grænsehandel 20. sep 2024 -
This describes the image
Arkivfoto: Helle-Karin Helstrand
  • Danskernes grænsehandel i Tyskland er undervurderet og i Sverige ubelyst, lyder det fra DSK

Skrevet af: Søren Tougaard

Skatteministeriet seneste tal over danskernes grænsehandelsiver på estimeret op imod 15 mia. kr. i 2022 er undervurderet og skal opjusteres med flere mia. kr. Det mener man hos købmændenes erhvervsorganisation De Samvirkende Købmænd (DSK). 

DSK har haft tallene under lup og estimerer på den baggrund, at grænsehandlen i 2023 nåede op på 17-18 mia. kr. Tallet dækker ikke kun over danskernes indkøb i Tyskland og Sverige men også import fra charterferien. 

Opjusteringen skyldtes, at grænsehandlen med dagligvarer ved den dansk-tyske grænse dels undervurderes, dels at danskernes grænsehandel i Sverige er stort set ubelyst, lyder kritikken fra DSK. 

Her mener DSK, at alene danskernes handel af dagligvarer i Sverige ligger på 1,3-1,4 mia. kr. på årsbasis.  

- Danskernes grænsehandel er en massiv og stærkt undervurderet del af den danske økonomi. Det betyder blandt andet, at Danmark går glip af op imod 4.800 arbejdspladser herunder skatteindtægter og over 5 milliarder kroner årligt i moms og punktafgifter, lyder det fra Jannick Nytoft, adm. direktør i DSK.

Efterlyser politisk handling

DSK efterlyser derfor nok engang politisk handling for at mindske danskernes grænsehandel og samtidig styrke dansk økonomi.

- En sanering af de danske punktafgifter vil gøre danske varer mere konkurrencedygtige og pant på de 650 mio. dåser, som kommer fra grænsehandlen hvert år. Men afgørende vil en dansk fødevaremoms, som kan konkurrere med den lave tyske på kun 7 pct., mener Jannick Nytoft.  

 

 

Opdateret 20. sep 2024