Sagen om pantfrie dåseøl i grænsebutikkerne har i årevis skabt debat og stor opmærksomhed i dansk dagligvarehandel. Sagen vil få et endeligt udfald, når EU-Domstolen afsiger dom 14. september.

Det oplyser viceadm. direktør i Dansk Erhverv, Laurits Rønn, til Dagligvarehandlen.dk. 

Dermed ventes en knap 30 år gammel sag at kunne finde sin afslutning.

Sagen handler om, hvorvidt grænsebutikkerne skal kunne sælge øl og sodavand uden at opkræve pant. Netop øl og sodavand er et af de helt store trækplastre i grænsehandlen, og sagen ved EU-Domstolen følges derfor tæt både i dansk dagligvarehandel og i grænsehandlen.

Dansk Erhverv klagede i 2015 til EU-Kommissionen, der afgjorde, at tyske grænsebutikker kan sælge pantfrie drikkevarer til danskerne.

Dansk Erhverv tog sagen videre og klagede til EU-Retten. Her vandt Dansk Erhverv sagen, men den blev sendt videre til EU-Domstolen – og det er her, at sagen vil blive afgjort 14. september.

EU-Domstolens generaladvokat vakte for nylig stor opsagt, da han kom med sin vurdering, nemlig at sagen bør afvises af EU-Domstolen. Generaladvokatens vurdering har ingen juridisk betydning, men fungerer som en form for rettesnor for EU-Domstolen, der i de fleste tilfælde følger generaladvokatens vurdering.

Optimisme før dom

Dansk Erhverv sætter sin lid til, at generaladvokatens vurdering ikke er en endelig afgørelse, og at hver tredje sag ender med en anden afgørelse end generaladvokatens vurdering.

Laurits Rønn er fortsat optimist:

– Skulle det endelig ske, at det ender med et nederlag for os ved EU-Domstolen, så er det op til politikerne at finde en løsning, for et sådant resultat kan ikke være i tråd med EU-reglerne.

Netop politikerne i både Danmark og Tyskland har tidligere været involveret i sagen om grænsepant. En politisk aftale i 2015 mellem de to lande skulle have været afslutningen på den gamle sag.

For snart 30 år siden indførte Tyskland pant på øl- og sodavandsdåser i et forsøg på at skåne naturen mod pantløse dåser, der blev smidt væk i naturen. Pantordningen gjaldt dog ikke hele Tyskland, for det blev samtidig besluttet, at emballage til eksport skulle undtages fra reglen for ikke at skade tysk eksport.

Derfor blev Slesvig-Holsten og andre grænseregioner fritaget for pant.

Politisk aftale

Det blev startskuddet til en heftig og årelang strid om pant og manglen på pant ved den dansk-tyske grænse. Den manglende pant i Slesvig-Holsten og dermed i grænsebutikkerne har i årevis irriteret danske dagligvarebutikker i Sønderjylland, fordi de i høj grad er gået glip af omsætningen fra øl og sodavand.

Danske politikere har i løbet af årene forsøgt at få en aftale med Tyskland på plads for at gøre en ende på de ulige vilkår i handlen med øl og sodavand på dåse. I 2015 faldt brikkerne endelig på plads, da Danmark og Slesvig-Holsten underskrev en aftale om en pantordning. Aftalen blev præsenteret under stor bevågenhed i maj 2015 af den danske miljøminister Kirsten Brosbøl (S), der var begejstret for den nye aftale.

– Aftalen er et regulært tysk Kinder-æg. Det er slut med dåser i naturen til glæde for miljøet. Mere handel rykker til Danmark – det betyder arbejdspladser i yderområderne. Og folk, der er glade for at køre til grænsen, vil stadig kunne spare masser af penge, sagde hun.

Store perspektiver

Aftalen blev dog af flere danske politikere anset for at være virkningsløs. Sagen blev sat i bero, da Dansk Erhverv klagede til EU-Kommissionen - og nu er sagen endelig nået frem til EU-Domstolen, som er ved at klargøre sin afgørelse.

Dansk Erhverv peger på, at det er lovpligtigt for alle typer butikker i Tyskland at opkræve pant på dåser. Det er en lov, der gælder hele landet, dog ikke grænseregionen. 

Derfor har Dansk Erhverv senest bedt om EU-Domstolens vurdering af, om fraværet af pant på tyske drikkevarer, der ender i Danmark, er på linje med EU-reglerne.

Viceadm. direktør Laurits Rønn understreger, at det ikke kun handler om dansk miljø og danske købmænd.

– Perspektiverne er langt større. For hvis ikke det ender med det, i Dansk Erhvervs optik, rigtige resultat, så kan vi ende i en situation, hvor erhvervsdrivende over hele Europa uden hjemmel kan undtage sig miljøforpligtelser. Hvis den endelige afgørelse går mod vores klage, så betyder det de facto, at EU blåstempler, at der er områder rundt om i Europa, hvor EU-retten ikke gælder. Det vil være underminerende for EU generelt og i særdeleshed for EU's miljøregulering, som vil blive sat lysår tilbage, lyder hans vurdering.

Alle vil nu vente med spænding på EU-Domstolens afgørelse i september - en dom, der så formentlig vil være det endelige punktum i den næsten 30 år gamle sag. Eller måske skal et nyt kapitel føjes til, når politikerne skal have fat i sagen. Denne langvarige sag har altid et - fortsættelse følger.