Selv om dagligvarehandlen og madspildsorganisationerne har øget forbrugernes fokus på at begrænse madspild, smider en husstand stadig 100 kg mad ud om året i gennemsnit.

Nogle af de største madsyndere er Danmarks cirka 900.000 single-husstande, og det er typisk brød, frugt og grønt, der havner i skraldespanden

Derfor kan mindre og smartere nydesignede emballager målrettet singler og mindre husstande minimere madspildet.

Det viser en ny rapport som Teknologisk Institut, emballagevirksomheden DS Smith og Kunstakademiets Designskole har udarbejdet for Miljøstyrelsen.

I rapporten er der samlet 20 ideer til, hvordan smartere emballagetyper kan holde fødevarerne friskere i længere tid, og hvordan butiksemballage kan reducere omkostningerne i butikkerne. Blandt forslagene er små portioner, genluk og ny pakning.

- En af konklusionerne fra rapporten er, at fordi det er dyrere at håndtere små portioner i butikken, så skal der spares på en anden måde f.eks. ved at benytte smartere sekundær emballage, som vi har lavet et helt katalog med ideer til, fortæller Helle Antvorskov, seniorkonsulent i Teknologisk Institut, der er blandt forfatterne til rapporten “Idékatalog om design af fødevareemballage, som kan mindske madspild”.

Emballagen skal kommunikere

Undersøgelser fra dagligvarebutikker, udført af DS Smith, viser, at store mængder brødtyper som rugbrød, franskbrød, boller mv. risikerer at blive for gammelt allerede ude i butikkerne.

Er der kun få produkter tilbage i de kasser, som industrien leverer varerne i, er der stor sandsynlighed for, at kunderne tager hul på en ny kasse.

En mulig løsning er derfor, ifølge Impact Centre Manager Mette Herrefoss fra DS Smith, at erstatte kasserne med mere salgsbare emballager.

Disse typer emballager sikrer, at fødevarerne ikke tager skade under transport. Desuden sørger de for en sikker håndtering i detailhandlen og hjælper varerne til at blive solgt endnu hurtigere gennem særlige features i emballageløsningerne.

- Ved at udnytte emballagen til kommunikation og bedre eksponering af varer, bliver emballagen et redskab til at fortælle og oplyse forbrugerne om, hvordan de kan undgå madspild, siger Mette Herrefoss.