Shoptalk Europe: Amazon samarbejder med selvstændige butikker

Forbrugere 11. okt 2017 -
This describes the image
Mariangela Marseglia fra onlinegiganten Amazon gæstede tirsdag København for at tale på detailhandelskonferencenShoptalk Europe. Foto: Henrik Denman
Skrevet af: Henrik Denman

Den traditionelle detailhandel skal ikke frygte den fremstormende onlinehandel. Det sagde chefen for Amazon Prime Now, Mariangela Marseglia, på den internationale detailhandelskonference Shoptalk Europe i København.

Onlinegiganten Amazon lancerede for to år siden en ny tjeneste, Amazon Prime Now, hvor forbrugere i store byer kan få varer leveret inden for en time mod at betale et abonnementsgebyr en gang årligt.

Amazon etablerede på kort tid den nye service som en stor succes på det amerikanske marked, og nu findes den i 50 store byer i ni lande over hele verden.

- Vores mål er at bringe en følelse af magi til forbrugerne, for de gider ikke at gå på indkøb. De vil hellere nyde de sjove ting i tilværelsen som at være sammen med familien og slappe af i haven, sagde Mariangela Marseglia.

Kunderne får med Amazon Prime Now de bestilte dagligvarer leveret inden for en time, og det tilbud gælder ikke kun dagligvarer fra Amazon egne lagre, men også fra selvstændige detailhandlere, der samarbejder med Amazon.

- Det er en win-win situation for både os og de selvstændige detailhandlere. Butikkerne får glæde af vores teknologiske løsninger, og kunderne får glæde af at få varer leveret fra deres favoritbutikker, sagde Mariangelia Marseglia.

 

Opdateret 10. nov 2020