Onlinesalg kræver et stort butiksnet

Forbrugere 22. maj 2017 -
This describes the image
Skrevet af: Henrik Denman

Små producenter af fødevarer vil øge salget online direkte til forbrugerne, men online-løsninger stiller også nye krav.

Den onlineløsning, hvor handelsplatformen smagdanmark. com samarbejder med special-fødevarebutikker under FødevareDanmark, virker ifølge eksperter god og oplagt, men det helt afgørende for at få succes er, at der er et stort butiksnet, hvor forbrugerne kan afhente de varer, de har købt online hos producenterne.

Ekspert i forbrug og detailhandel, Flemming Birch fra konsulentfirmaet Birch+Birch, siger, at den nye løsning er en click & collect-løsning, som i disse år bliver stadig mere udbredt

– Hvis man skal have rigtig succes med click & collect, kræver det et meget udbygget butiksnet. Succesen af click & collect er direkte afhængig af, hvor langt der er hen for at hente varerne. Dvs. at jo større, du kan lave dit butiksnet, jo større succes får du med online salget. Han råder derfor parterne bag den nye online løsning til også at inddrage f.eks. tankstationer og vinforretninger i løsninger, så kunderne får flere muligheder for at afhente de købte varer. I første omgang omfatter løsningen slagter-, oste og fiskeforretninger.

– E-handel giver en rigtig god mulighed for de små producenter med specielle varer, som man ikke kan købe i supermarkedet, og det giver producenterne mulighed for at komme i kontakt med forbrugerne direkte. Der, hvor det kan være problematisk med online handel, er den sidste, dyre kilometer. Væk med mellemled Kresten Wiingaard er ekspert i e-handel og adm. direktør for det digitale bureau Adapt.

Han siger om markedsudviklingenn

– Der er ingen tvivl om, at mellemleddene bliver skåret væk. Det ser vi alle vegne. Vi ser det hos store mærkevareproducenter som Nike, og vi ser det nu også hos små føde-vareproducenter. Producenterne ønsker at skære fordyrende mellemled væk, som blot skal tjene på salget. De ryger ud, og så går man direkte til slutbrugerne.

– De små producenter forsøger nu at drage nytte af den udvikling, hvor mere salg går direkte fra producent til forbruger. Lokale fødevarer oplever samtidig en vækst herhjemme, hvor de danske forbrugere f.eks. ser på, at fødevarer, der produceres langt væk, har en høj CO2-kvote, og derfor vil mange gerne støtte lokale producenter, ligesom flere gerne vil støtte de lokale samfund. Man skal måske betale lidt mere, men til gengæld giver det mange forbrugere en bedre samvittighed, siger Kresten Wiingaard.

Opdateret 10. nov 2020