Køb dansk. Støt lokalt. Pas på maden. Pas på pengene. Lav en madplan. Undgå madspild. Få maden til at række længere.

Disse nye forbrugertendenser er begyndt at blomstre op i de nye krisetider. Der er endnu ikke foretaget egentlige analyser af alle disse forbrugertendenser; dog er der noget, der tyder på, at coronakrisen er ved at skabe nye forbrugsmønstre.

I begyndelsen af coronakrisen hamstrede folk. Efter lidt tid, og efter at regeringen og detailkæderne havde sagt til befolkningen, at vi ser ind i en sundhedskrise - og ikke en fødevarekrise - stoppede hamstringen, og danskernes nye forbrugsmønstre begyndte at formes. Man planlægger, inden man tager ud for at købe ind i supermarkedet. Man bestræber sig på at besøge supermarkedet højst en gang om ugen for at mindske smitterisikoen. Man køber stort ind og planlægger efter at lave mad til flere dage. Man køber gerne lidt mere lækkert, end man plejer, for at forkæle sig selv og sine kære. Man begynder at købe mere online. Man laver madplaner. Man begynder at bruge maden, som har gemt sig i bunden af fryseren, bagerst i køleskabet og bagerst i køkkenskabet. Man er begyndt at være lidt mere ligeglad, om pastaen fra koloniallageret i køkkenskabet er over et år gammel: Den kan stadig spises. Det er blevet en trend at spise rester og dyrke sine egne grøntsager. Madspildskogebøger bliver brugt flittigt. På de sociale medier søger flere danskerne inspiration til opskrifter, korrekt opbevaring af maden samt udnyttelse af resterne.

Og en tendens til at købe dansk og til at støtte danske lokale producenter og købmænd er hurtigt voksende. Klima har fortsat et stort fokus blandt danskerne, men ikke i samme styrke som før Covid-19. Lige nu har man ikke lige det store overskud til at høre på vrede klimaaktivister eller blive udskammet, fordi man ikke lige efterlever en klimavenlig livsstil. Lige nu handler det om at passe på sig selv og på sine kære og undgå at blive syg - og derefter passe på pengene og økonomien.

Og noget tyder på, at nøjsomhed og sparsommelighed bliver danskernes nye hverdag. En ny verdensorden Den Internationale Valutafond IMF forventer at Covid- 19 vil forårsage en global recession i 2020 i samme omfang som - eller endda værre - end finanskrisen i 2009.

I USA er 30 millioner amerikanere blevet arbejdsløse på seks uger. Dansk økonomi vil også blive hårdt ramt af pga. Covid-19, og ifølge regeringen kan coronakrisen udløse et fald i BNP på mellem 3 og 6 pct., som kan give et historisk stort tilbageslag for Danmarks økonomi. Siden starten af coronakrisen har over 47.000 danskere meldt sig ledige.

Rejse-, restaurations-, og hotelbrancherne bløder, flere SMV’er er konkurstruede, flere virksomheder har røde tal på bundlinjen - og mere end 71.000 virksomheder har bedt om hjælp fra regeringens hjælpepakker for at kunne klare sig helskindet gennem krisen.

Med andre ord ser vi ind i et meget anderledes Danmark. Et fattigere Danmark. Et Danmark, hvor forbrugere holder på pengene. Et Danmark, hvor sparsommelighed er blevet hverdag. Hvor sommerferien holdes herhjemme, og hvor man genbruger tingene lige en ekstra gang, i stedet for at købe nye.

Det samme vil også ske i andre lande, og hermed kan vi vinke farvel til globaliseringen, i hvert fald for en stund, da hvert land vil lukke om sig selv - og isolationisme vil blive en ny verdensorden.

I hvert fald indtil den dag, hvor der er opfundet en sikker behandling eller vaccine mod Covid-19. Og der kan ifølge vaccineforskere gå alt fra otte måneder til op mod 10 år.

Men den nye verdensorden vil også skabe nogle nye muligheder i Danmark. Nye muligheder, hvor forbrugere støtter lokale danske producenter og købmænd, køber lokale varer og lokale ydelser.

En ny tendens blandt forbrugere, som jeg begynder at se allerede nu: en ny form for medansvar og lyst til at støtte og hjælpe lokalt. Efter at stormen er overstået, vil solen atter skinne. Og mon ikke, at der er en stor vilje blandt os alle til at hjælpe med at genstarte dansk økonomi på en klog, fornuftig og klimavenlig måde - og til at bidrage, hvor vi kan, med det vi kan. Hvor der er vilje, er der håb.