I Frankrig har regeringen lovgivet for at reducere madspild. I England er der frivillige aftaler. Uanset hvilken vej den danske regering vælger at gå, skal EU-landene fra 2020 afrapportere nationale data til EU.

Tallene skal danne vurderingsgrundlag for krav til reduktion. Danmark er da også godt i gang - blandt andet sammen med mange frivillige organisationer som blandt andre Stop Spild af Mad og FødevareBanken, og den tidligere regering nedsatte en madspildstænketank.

Men den nye, socialdemokratiske regering skal og vil sætte gang i yderligere initiativer, hvilket også fremgår af det papir, “Retfærdig retning for Danmark”, som regeringen og støttepartierne fremlagde, inden regeringen blev nedsat.

Socialdemokratiet udelukker jf. sin klimaplan fra foråret ikke en lovgivning mod madspild, og SF har ligeledes nævnt en lov som en mulighed. Formand og stifter af Stop Spild Af Mad Selina Juul er bekymret for, at regeringen vil lovgive uden at undersøge alle aspekter af sagen.

- Forskning fra Syddansk Universitet viser, at franske velgørende organisationer ender med at agere ”skraldespande” for detailkæder, fordi kæderne er tvunget til at donere al deres madoverskud til disse af frygt for bøde og fængsel. Skulle der opstå behov for lovgivning, er gulerod bedre end pisk, siger Selina Juul.

Hos De Samvirkende Købmænd er der klar modstand mod lovgivning. Fødevarechef Anne-Marie Jensen Kerstens har tidligere sagt, at man erfaringsmæssigt kan se, ”at vi kan opnå stor effekt ved at bekæmpe madspild på tværs af fødevarekæden”.

– I sidste ende kan man jo heller ikke lovgive mod madspild hjemme hos forbrugerne, hvor størstedelen af madspildet rent faktisk finder sted, siger Anne-Marie Jensen Kerstens.

Læs også: S-udspil om forbud mod madspild får lunken modtagelse

Stadig muligheder for frivillighed

Formanden for Tænketank om Madspild og Fødevaretab, Flemming Besenbacher, der også er bestyrelsesformand i Carlsberg, anbefaler, at man skal arbejde med frivillige initiativer.

- Min anbefaling til regeringen er at støtte tænketankens arbejde med den frivillige aftale og se resultaterne af aftalen, inden regeringen griber til lovgivning. Mulighederne for frivillige virkemidler er ikke udtømt her i Danmark, skriver han i en mail til Dansk Handelsblad.

Han understreger, at krav til virksomheder skal udformes i dialog med brancherne. Flemming Besenbacher udelukker dog ikke fuldstændigt, at en lov kan blive nødvendig.

- Hvis frivillige virkemidler og oplysning om mulighederne for økonomiske besparelser ikke virker i Danmark, kan jeg sådan set godt se det fornuftige i at se på mulighederne for reguleringsmæssige virkemidler, siger han.

Flemming Besenbacher håber, at der kommer flere penge til tænketanken. Penge, der blandt andet skal bruges til at fremme de frivillige aftaler og til at kunne rapportere madspildsopgørelser. Flemming Besenbacher lover til gengæld, at ”tænketanken vil komme med bud på, hvordan regeringens politik kan gennemføres”.

- Vi vil komme med faktabaserede anbefalinger til den nye regering her i efteråret, herunder anbefalinger til f.eks. reduktionsmål, siger han.

Læs også: Overraskelse på fødevareministerposten