Madspildsorganisation får royalt besøg

Forbrugere 15. sep 2018 -
This describes the image
Flere danske supermarkeder samarbejder med Fødevarebanken i kampen mod madspild. Arkivfoto: Henrik Frydkjær

2,2 mio. måltider eller 914 tons mad.

Så meget overskudsmad indsamlede FødevareBanken i 2017 - for derefter at dele det ud til socialt udsatte.

Nu får organisationen besøg af prinsesse Marie i afdelingen Birkedommervej i Københavns Nordvestkvarter.

- Vi har inviteret hende, fordi vi synes det er vigtigt, at hun kender til Danmarks største bekæmper af madspild. Vi indsamler hver dag tre tons mad fra de fleste af de store kæder - Coop, Rema, Salling Gruop, Aldi og Lidl, siger kommunikationschef i FødevareBanken, Trine Baadsgaard.

Hun beskriver prinsessens besøg som en blåstempling af FødevareBankens arbejde.

- I og med at vi er en non-profit organisation, der selv skal skaffe vores midler, er prinsessens besøg med til at skabe opmærksomhed omkring vores arbejde, siger Trine Baadsgaard.

Organisationen aftaler dagligt med kæderne, hvor meget mad der kan afsættes. Derfor lykkedes det at holde spildet nede på 3-4 pct.

FødevareBanken indsamler også mad fra musikfestivaler og hentede i år 25 tons fra bl.a Roskilde, Tinderbox. Northside og SMUK.

Opdateret 10. nov 2020