Irma er korsfæstet af egne Coop disciple og har været døende længe. Den endegyldige død er der allerede skrevet nok om. Protester og hånd i hånd demonstrationer i det velbjærgede Nordsjælland vækker nok ikke Irma til live. Det oprørte folk kunne jo have lagt langt flere af deres sparepenge i kæden gennem årene. Det koster ikke noget at råbe op. Men selvsamme har ikke været villige til at betale for Irmas prisleje, der slet ikke har været berettiget. Meget længe. 

Det interessante er, at mange andre kæder også kører på overlevelse som døende. Irma er det gruopvækkende billede på, at Gud og Hvermandskæde eller butik ikke skal og kan konkurrere på pris. For det kan den type butik ikke. Det bør den type butik ikke. Og det skal alle butikker ikke.

Når man så alligevel begår dødssynden, mister man sig selv. Sjælen. Rødderne. Identiteten ikke mindst. Og over tid også kunder, der konverteres til tilbudsvin-shoppere, smør-smæskere eller andre griserier af ufornødenheder.

Vi står ikke kun med en korsfæstet Irma. Men med en række fortabte, sørgende og søgende forbrugere, der er ladt tilbage i lavprisland. De defineres af to slags troende. Dem, der vitterligt vil en bedre og mere etisk dagligvarehandel-verden. Og dem, der gerne vil købe Irmas gode vin på slagtilbud, kød på dato service eller 5l Majdrik.

Uanset bekendelse er de uforløste. Frustrerede. Og i oprør. For hvor skal vi nu tilnærmelsesvist få en snært af kvalitet, service, velplejethed, hygiejne og skandalefri butik, der til en vis grad stadig omgærder Irma. Og hvor får jeg i øvrigt lige så fantastiske gode tilbud på vin…

Der mangler reelle tiltag og forløsning for den fornuftige dansker, der vil mere end pris’shit’ i for store mængder. Der er nok skrammel, så lad hellere plagiaterne og prispresserne dø. Bevares, der er Torvehallerne, Magasin Super og specialhandlen. Men det bedre lag til de lidt flere mangler.

Det tragisk komiske med Irmas bortgang er, at det samtidig er den langsomme død over de alt for mange discount’ere. Det har de sjovt nok ikke selv set. 

-Ét, de kan ikke levere bedre, ikke engang matche. Nej, de ligger så langt under og skal konkurrere på marginalerne med dem, der er alt for mange af.

-To, de har ikke indset, accepteret, forstået eller troet på, at forbrugeren blot finder nye veje, som vi har set det gennem mange år nu: Spise ude, take away. Spise på arbejdsplads, spise mindre, spise on the spot. Hapse i sportsklubben. Velfungerende måltidskasser, gårdbutikker. Spise af livet. Og lige fra gaden. Mad med hjem fra mor.

Faktum er, at nogle går først. Andre følger over tid. Men firstmoverne kan altså ikke spise den mængde mad, der går udenom supermarkederne i dag. Flere/mange har derfor allerede fulgt trop, når det kommer til at undgå dagligvarehandlens usle madløsninger, spotvarer og prisdumpere. Uansvarlige approach ikke mindst. Men for meget dårlig dyrevelfærd stadig, importerede varer i bunkevis og et overforbrug af datoservice.

Og ja. Det tager tid inden de første spadestik af ny adfærd spredes til meget synlige massemarkedskroner. Men når nyt spirer, skal der sættes ind. Ellers kommer man aldrig til at høste på noget tidspunkt. Men så har branchen selvfølgelig en vedvarende grund til at brokke sig.

Så, jo mere speederen presser pris i bund, jo mere accelerer en adfærd. Igangsat for mange år siden. Ikke blot som ’en modsat reaktion’. For det er for simpelt forklaret. Men som et realitetstro billede på et uforløst behov for alt andet end hundeæde, industriinfektioner eller PFAS-problematikker. 

Vil dagligvarebutikken ikke indfri mit behov, finder jeg bare andre, andet og anderledes, der vil og kan. 

Nogle vil pris, så dem kan I slås videre om. Nogle, lige så mange, vil andet. Kvalitet f.eks. gennem aktuel værdiindfrielse. Og en pris, der er transparent og rimelig for alle led i fødevarekæden.

Nu står vi til gengæld i et discountland, hvor knopskydninger er ’Sallings Normal’, ’365 Rundt’, der er alt andet end en turn around på dagligvarescenen. Meny vil åbne 15 take away steder. Hurra for det. Ikke mange. De kommer nok med ’succesen’. Så det er at krydse fingre for, at de kommer helt rigtigt fra start. Føtex.dk lukker og slukker. Coop vil indkøbsnettet fysisk. Og Nemlig.com må juble. De seneste fem regnskabsår har Nemlig.com akkumuleret et underskud på 287 mio. kr.

Allan Rosborg, Partner & Commercial Director, REKOM Group, er specialist i shopper insight og activation. Han har tidligere været gennem seks år været Consumer Insight Manager i GfK og Coop og tre år Head of Customer Marketing i Royal Unibrew.

 

Kirsten Østergaard Poulsen har gennem mere end 24 år arbejdet med fremtidsforskning. Hun er og ejer og adm. direktør i Firstmove, der gennemfører løbende dybdegående indsigtsstudier af fremtidens værdisæt, livsstil, behov, adfærd og indkøbsmønstre. 

 

Indlægget er ikke et udtryk for Dagligvarehandlens holdning, og det står alene for skribenternes egen regning.

Læs tirsdag
Alle de andre er jo også døde. Eller lever som døende

Læs onsdag
Nu bliver Kvickly, Irma og SuperBrugsen United i et (Coop) Kup