I dag kender de fleste forbrugere til problemerne med madspild og behovet for at købe ind og tilberede mad med omtanke, så mad, der sagtens kan spises, ikke ender i skraldespanden.

Og der vil næppe være en butiksmedarbejder, der tør påstå, at han eller hun ikke har hørt om madspild.

For 10 år siden var kampen mod madspild ikke på dagsordenen.

Selina Juul satte gang i en folkelig bevægelse, som erhvervslivet og politikerne siden har taget til sig.

Dengang, for lidt over 10 år siden, sendte hun breve til 300 fonde. Hun fik 300 afslag til Stop Spild Af Mad.

Og nu er det Danmarks største frivillige, landsdækkende bevægelse mod madspild.

I dag er alting helt anderledes. Madspild er ikke blot på dagsordenen hos politikere, fødevareproducenter, organisationer og forbrugere herhjemme, men også i mange lande, særligt i den vestlige verden.

Selina Juul har i den grad været ildsjælen bag madspildskampagnen.

Hun har modtaget en lang række priser og udmærkelser for sit arbejde.

- For 10 år siden, da jeg stiftede Stop Spild Af Mad, havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg skulle starte en dansk og international folkebevægelse mod madspild, siger hun i et interview med Dansk Handelsblad.

Russisk baggrund

Selina Juul er født i Ruslands hovedstad, Moskva, i 1980 og kom til Danmark som 13-årig.

I Moskva oplevede hun knapheden på mad og tog derfor initiativ til at bekæmpe madspild i Danmark.

- Jeg kom til Danmark fra Rusland for 25 år siden og kunne ikke et ord dansk, siger hun.

Nu er hun blevet kåret til Årets Dansker og har startet en gigantisk folkebevægelse mod madspild fra jord til bord.

Hun har arbejdet med flere danske regeringer, med EU og FN, talt på kongresser over hele verden og har været på bl.a. BBC og CNN.

- Stop Spild Af Mad har været en fantastisk rejse, men vi er kun lige begyndt.

Nogle kunne muligvis få den tanke, at det da går meget godt med at reducere madspildet i butikkerne og husholdningerne, men ifølge Selina Juul står vi foran en stor opgave.

- Jeg tror, at fokus på madspild fra nu af kun bliver større og større. Når alle lavthængende frugter er høstet, skal vi arbejde dybere med problemet, siger hun og henviser til Miljøstyrelsens seneste tal, som fortæller, at danskere, der bor i etageejendomme, har reduceret deres madspild med hele 24 pct. pr. person på seks år.

Samlet har danske husholdninger reduceret madspildet med 14.000 tons på seks år.

- Det er en god start, men vi er slet ikke i mål. Vi har meget arbejde foran os.

To hovedindsatser

Hun peger på to hovedindsatser:

- Den ene er, at alle lande begynder en standardiseret måling af deres madspild. Den anden er, at alle lande påbegynder aktive indsatser for at mindske og reducere deres madspild.

Dagligvarehandlen har spillet en væsentlig rolle i kampen mod madspild.

Men hvor langt er de rent faktisk nået?

Her minder Selina Juul om adm. direktør i DSK, John Wagners ord på Folkemødet i 2014 om, at kampen mod madspild ville blive en konkurrenceparameter hos detailhandlen og industrien.

- John Wagner havde ret. I dag har stort set alle danske detailkæder fokus på madspild, og de leverer gode resultater, siger hun.

Rema 1000 var tidligt ude og har gennem 10 år sammen med Stop Spild Af Mad indført bl.a. styk-rabatter i stedet for mængderabatter, og de fleste kæder har nedsatte priser på datovarer.

Netto havde sidste år reduceret madspildet i butikkerne med tre pct. svarende til 500 ton.

Fakta præsterede sidste år sit laveste niveau af madspild i fire år.

I hele Coop er madspildet mindsket betydeligt.

- Det vidner om, at kunderne tager madspild alvorligt og forventer, at supermarkederne engagerer sig aktivt i kampen mod madspild.

Hele værdikæden

Hvor kan butikkerne sætte ind i de kommende år?

- Jeg tror, at kampen mod madspild om 10 år bliver så integreret og forankret i hele værdikæden fra jord til bord, at man ikke længere snakker om det. Man gør noget aktivt for at reducere madspildet. Lige nu er det vigtigt at standardisere målingen af madspild. EU-Kommissionen har lanceret en vidensplatform om madspild, "EU Platform on Food Losses and Food Waste". Opgaven er bl.a. at standardisere målingen af madspild på tværs af hele EU.

- Fra 2019 agter EU-Kommissionen at opfordre alle EUlande til at begynde at måle deres madspild, så man kan nå EU's og FN's mål om at reducere madspild med 50 pct. inden 2030.

- Standardiseringen vil forhåbentlig komme dansk detailhandel til gode - hvad der kan måles, kan også mindskes, siger Selina Juul.

Hun fortæller, at Stop Spild Af Mad for nogle måneder siden arrangerede en workshop hos Dansk Industri med tunge aktører fra fødevareindustrien og detailhandlen som led i et stort forskningsprojekt støttet af Tuborgfondet.

- Alle aktører tager faktisk mange gode initiativer mod madspild. Det rækker fra at bruge anden-sorterings grøntsager i nye produktioner og mindre størrelse emballage til bedre lagerstyring. Men mange af dem skal blive bedre til at fortælle om alle de gode initiativer, for mange af deres kunder og den brede befolkning aner stort set ikke, hvor gode fødevareindustrien og detailhandlen egentlig er til at undgå madspild, siger Selina Juul.

En ny trend

Hvor kan producenterne sætte ind?

Ifølge Selina Juul er en ny trend på vej. Flere danske fødevareproducenter fremstiller såkaldte madspildsprodukter, f.eks. supper, som tilberedes af skæve tomater og brødchips fremstillet af daggammelt brød.

- Den tendens kommer vi til at se meget mere til.

Hun nævner også indsatsen med de skæve grøntsager. Stop Spild Af Mad har sammen med Rema 1000 og to af landets største gartnerier startet et nyt landsdækkende initiativ i kampen mod madspild.

Her kan forbrugerne købe uensartede grøntsager som grimme tomater, krumme agurker og skæve peberfrugter.

- Jeg tror, at det bliver et populært tiltag. Selv om agurken er krum, smager den ligeså godt. Det er en nem og håndgribelig måde for kunder, supermarkeder og producenter at undgå madspild. Jeg tror, at det bliver et stort marked med et stort potentiale.

Selina Juul er ikke tilhænger af love og straffe.

Det er vigtigere at se på problemets rod, overproduktionen, i stedet for at behandle symptomer.

Hun siger, at det er vigtigt at holde fokus på det store perspektiv og ikke opgive kampen mod madspild, fordi pressen fra tid ti anden fokuserer på en overfyldt affaldscontainer bag et supermarked.

- Folk spørger, om jeg bliver en såkaldt skralder. Mit svar er altid: nej tak. Der er oftest en god grund til, at maden er smidt ud. Jeg har ikke lyst til at risikere mit liv ved at spise müsli med glasskår, småkager med metalspåner eller pålæg med listeria i. Der er altså en grund til, at supermarkeder somme tider kasserer store partier fødevarer, som bliver tilbagekaldt af Fødevarestyrelsen, siger hun.

Det er ikke alene i Danmark, at Selina Juul optræder som ildsjæl bag kampen for at mindske madspild.

Hun optræder også på den internationale scene.

Gennem 10 år har hun ikke blot formået at skabe opmærksomhed omkring problemet med madspild, men er samtidig brudt gennem lydmuren og fået sat handling bag ordene.