Hver 20. dansker køber julemad på nettet

Forbrugere 21. dec 2016 -
This describes the image
Foto: Colourbox

Mens seks ud af ti danskere forventer at købe julegaver online, er det kun hver tyvende, der forventer at købe al eller noget af julemiddagen på nettet.

Det viser en ny undersøgelse, som Norstat har foretaget for Dansk Erhverv.

Hele 77 procent foretrækker at købe al deres julemad i de fysiske butikker.

- Dagligvarer har længe været e-handlens joker, og vi kan se, at forbrugerne er langsommere til at omstille deres dagligvareindkøb til internettet sammenlignet med resten af vores forbrug. Vi forventer dog, at danskerne de kommende år vil tage det digitale supermarked til sig i højere grad. Vi kan allerede nu se, at særligt de travle børnefamilier i stigende grad køber dagligvarer online, siger Jeppe Rønnebæk Kongsbak, politisk konsulent i Dansk Erhverv.

 

Opdateret 10. nov 2020