Holland sætter barren for convenience

Forbrugere 10. okt 2018 -
This describes the image
|||| Jumbo Foodmarkt i Amsterdam fylder 26 kvm og ligner mere et street food-marked eller en torvehal end et supermarked. Foto: Caroline Burchardt|Færdigretter i alle afskygninger fylder rigtig mange hyldemeter og har et hjemmelavet touch uden for mange klist

Innovativt. Inspirerende. Indbydende.

Det hollandske dagligvaremarked er lysår foran det danske, når det gælder convenience, og det er tydeligt, lige meget hvor man går hen. Ikke mindst i hovedstaden Amsterdam.

Det første, man møder som kunde, er convenience.

I de smalle amsterdamske supermarkeder på omkring 200 kvm er det kølediske med ready- to-eat- og ready-to-heat-retter. Nogle gange hele vægge.

I de større butikker er det en bager- eller delikatesseafdeling, så kunden slipper for at skulle igennem hele butikken, hvis han eller hun bare skal have en sandwich og en hurtig kop kaffe.

[caption id="attachment_73143" align="alignnone" width="696"] Færdigretter i alle afskygninger fylder rigtig mange hyldemeter og har et hjemmelavet touch uden for mange klistermærker. Foto: Caroline Burchardt[/caption]

Zoneinddelt indretning

Især butiksindretning er i voldsom udvikling for at tilpasse sig det stigende behov for en nem og bekvem hverdag.

Dagligvarekæder som markedsledende Albert Heijn indretter butikker med flere zoner, alt efter hvornår maden skal spises.

Her-og-nu-varerne er lige indenfor døren tæt på kassen, mens det, der skal fortæres om et par timer, er længere inde i butikken. Bagerst og langs endevæggen findes de varer, som først skal spises om aftenen eller dagen efter.

På den måde breder sortimentet sig som ringe i vandet ud i butikken. Indrettet til en flyvende hollænder på farten, der har for travlt til at gå og nusse i supermarkedet.

[caption id="attachment_73149" align="alignnone" width="696"] Convenience-løsningerne er placeret forrest i butikken. Har kunden lyst til at ose mere, er der mulighed for fordybelse med personlig betjening i f.eks. osteafdelingen. Foto: Caroline Burchardt[/caption]

Regulære convenience-afdelinger

- I en dansk indkøbskurv med færre end ti varer udgør convenience 15-20 pct. af købet. I Holland er det tal 85 pct., fortæller Geertrui Klostermann, kategorichef for Spar Holland.

Derfor er såvel de mindste discountbutikker som de største supermarkeder udstyret med velassorterede convenience-afdelinger.

Fælles for butikkerne er, at convenience er ét samlet koncept, én afdeling. Der er ikke en frugt- og grøntafdeling med måltidsalater og færdigsnittet grønt eller en kødafdeling med ferske middagsretter, der skal tilberedes i ovnen.

Der er en convenience-afdeling, som regel forrest i butikken, hvor alle convenience-løsninger er samlet. Nemhed for kunden styrer indretningen, og det betyder, at kød og frugt og grønt fylder tilsvarende mindre, som kunderne tilvælger convenience-løsningerne.

Samtidig har delikatesseafdelingen fået et nøk opad med produktionsfaciliteter inde i butikken, så kunderne kan se maden blive lavet.

Det giver et indtryk af udespisning á la street food-madbod. Hvad enten det er pizzaer, wokretter, sushi eller noget helt fjerde frisktilberedt. For udvalget er enormt sammenlignet med danske butikker.

[caption id="attachment_73148" align="alignnone" width="696"] Mange butikker prioriterer specialitetafdelinger med bl.a. fisk og ost. Foto: Caroline Burchardt[/caption]

Alt kan være nemt

Det er en øjenåbner, hvor mange madvarer og måltider der kan transformeres til et convenience-format.

I den relativt set besværlige ende finder man små bakker med råvarer og opskrift på f.eks. grøntsagssupper, lidt i stil med de populære måltidskasser herhjemme.

Væk er de store stege, væk er de hele hanekyllinger, der skal hjem og steges. De er allerede marineret, tilberedt og skåret, så de er lige til at gå til.

De frosne pommes frites i alle faconer har fået skarp konkurrence af små poser med rå kartofler i samme snit, for friskhed også er et vigtigt salgsparameter.

For kunder, som ikke har mulighed for så store udfoldelser i køkkenet – og det er ikke alle, som har rigtige køkkener i det tætbefolkede Amsterdam – er der i den helt nemme ende frisklavede færdigretter, som er lige til at lune.

Og det er der selvfølgelig mulighed for at gøre i butikken.

Der er typisk et lille spisehjørne med mikrobølgeovn, borde og stole, så kunder kan varme deres nyindkøbte mad og spise den med det samme. Et koncept, som trendforskere har udpeget som det næste store i Danmark.

Fremtiden for Danmark

Selv om det hollandske convenience-marked virker som en fjern fremtid, er det tættere på, end vi tror.

Og selv om vi nok ikke kommer til at se en en-til-en-overførsel af det hollandske convenience-marked, skal det ikke affærdiges som et storbyfænomen uden gang på jord i provinsen og på landet.

- Det var indstillingen her i landet. Men i stedet for at vente på, at kunderne efterspurgte convenience uden for storbyerne, besluttede vi at prøve det af i fem-seks butikker i mindre byer. Og det viste sig at være en stor succes, siger John van der Ent, adm. direktør i Spar Holland.

Derfor er convenience et fokusområde for Spar-koncernen i Holland.

- I Holland bruger næsten 60 pct. convenience med kort levetid, og når vi åbner nye butikker, er det convenience, vi fokuserer på, siger han.

[caption id="attachment_73145" align="alignnone" width="696"] Bistrolignende afdelinger med frisklavede lune retter er populært i butikker af alle størrelser - også dem på et par hundrede kvm. Foto: Caroline Burchardt[/caption]

Justin Rhodes-Harrison, marketing project manager for Spar International bekræfter, at der i høj grad er tale om, at øget udbud i butikkerne har givet øget efterspørgsel blandt kunderne.

I Danmark har vi set en bevægelse i retning mod mindre pakninger og flere måltidsløsninger.

Selv om convenience-toget ikke er oppe i højeste gear, kan et første skridt på vejen for danske butikker med fordel være en mere helhedsorienteret tilgang til convenience, så kunder ikke skal på jagt i flere forskellige afdelinger for at finde de nemme løsninger på madlavningen.

Dansk Handelsblad var inviteret til Amsterdam af Købmandsforeningen Danmark.

Opdateret 10. nov 2020