Inden 2030 skal Danmark have reduceret sin CO2-udledning med 70 pct., men hvordan gør vi det, og hvem har ansvaret?

Epinion og Instituttet for Fremtidsforskning har sammen undersøgt danskernes holdning og adfærd i forhold til klimaet.

En af konklusionerne er, at danskerne ikke vil have afgifter på kød.

I undersøgelsen blev en række respondenter præsenteret for en hypotetisk afgift på 9 kr. pr. kg. oksekød.

38 pct. af danskerne vil i nogen grad eller i høj grad ville støtte en sådan afgift. Knap halvdelen af danskerne (48 pct.) ville imidlertid slet ikke eller i lav grad støtte et forslag om sådan en afgift.

Der er dog ikke tale om, at danskerne slet ikke vil ændre deres livsførelse. 55 pct. af danskerne er villige til ændringer til fordel for klimaet, mens 45 pct. er knap så villige.

Udfordringen for knap halvdelen (49 pct.) af forbrugerne er, at de føler afmagt i forhold til at leve bæredygtigt, fordi det opleves som uigennemskueligt hvad der er bæredygtigt og hvad der ikke er.

De søger derfor viden og vejledning, eksempelvis gennem vejledende mærker, der afspejler CO2-aftrykket på produkter.

I undersøgelsen er danskerne delt op i fire segmenter med hvert sit klimaaftryk:

De grønne forbrugere (14 pct.), der blandt andre er de unge vegetarer, der kører på cykel

Mere holdning end handling (42 pct.) de ønsker at være bæredygtige forbrugere, men tilhører en af segmenterne med det højeste aftryk. Her finder man blandt andet ”frequentflyers”, der for nogles vedkommende har et fodaftryk, der er 10 gange så højt som gennemsnitsdanskeren

De grønne klimamodstandere (7 pct.) det er pensionisten, der ikke har ønsker om at gøre noget for klimaet, men har et lavt CO2 aftryk.

De forandringsuvillige (37 pct.) de har ikke et bæredygtigt forbrug og ønsker ikke at ændre på dette for at reducere klimaforandringerne.

Regeringen har afsat 9 mio. kr. til et statskontrolleret klimamærke, der forventes at være færdigudviklet i 2023. Det skal skabes i samarbejde med hele dagligvarehandlen.

Netto har allerede testet en klimamærkning og Dagrofa er tæt på at indføre de første generiske klimaanprisninger, der er udarbejdet af Rådet for Sund Mad, Dagrofa, Dansk Erhverv, Dansk Gartneri, De Samvirkende Købmænd, DI Fødevarer, Fødevarestyrelsen, Landbrug & Fødevarer, Aarhus Universitet, Horesta, Rema 1000 og Mærkevareleverandørerne.