Grænsehandel med slik vokser

Forbrugere 16. sep 2016 -
This describes the image
Foto: Ulrik Samsøe Figen
Skrevet af: Henrik Denman

Fjernelsen af sodavandsafgiften virker, og i dag køber færre danskere, der grænsehandler, sodavand end tidligere. Til gengæld får de stadigt stigende afgifter på slik og chokolade flere danskere til at købe varerne billigt ved grænsen i stedet for i de danske butikker, og slikket er nu så populært som aldrig før i grænsehandlen.

Det viser en ny forbrugerundersøgelse, som Norstat har gennemført i maj i år for De Samvirkende Købmænd.

Slik og chokolade er en af de mest efterspurgte varer blandt de grænsehandlende, idet 75 pct. af de adspurgte svarer, at de køber slik og chokolade, når de kører til de tyske grænsebutikker. Gennemsnittet af de seks målinger, DSK har fået gennemført i årene fra 2008 til 2014, viser, at det tidligere var 70 pct., der købte slik og chokolade. Der er altså tale om en stigning på et i forvejen højt tal.

Sodavand er klart faldet efter bortfaldet af afgiften. I undersøgelsen bliver de grænsehandlende spurgt, hvilke varer de selv eller deres husstand køber i Tyskland. Mellem 2010 og 2014 lå tallet for sodavand mellem 84 og 87 pct. I 2015 var tallet faldet til 81 pct. og nu senest i 2016 77 pct.

Ifølge undersøgelsen er sodavand altså fortsat topscorer blandt de nydelsesmidler, der skaber den afgørende trafik i grænsehandlen.

Ligeledes lægger de grænsehandlende ofte øl på indkøbsvognen i supermarkederne.

Hardcore shoppere

Den store gruppe af grænsehandlende kører til grænsesupermarkederne sjældnere end en gang om året. Det drejer sig om 48 pct., mens 33 pct. siger, at de kører på indkøbstur sydpå en-tre gange årligt.

Blandt de mere hardcore grænsehandlende siger 10 pct., at de kører til grænsen fire-fem gange om året, mens resten handler hver anden måned eller oftere.

I DSK siger vicedirektør Claus Bøgelund Nielsen:

– Undersøgelsen viser, at andelen, der grænsehandler hver måned eller oftere, synes ret konstant. Den har siden 2011 ligget mellem tre og fem pct., hvilket statistisk set er uændret.

– Samtidig viser undersøgelsen, at der skal en del til for at ændre adfærd ”syd for Kongeåen”, mens afgiftslettelser holder forbrugere langt fra grænsen hjemme, siger han.Kæderne indtager et marked, der kan give en trecifret millionomsætning

DHBDHBHT160916L11A001.indd

Opdateret 10. nov 2020