GfK’s seneste European Consumer Climate Report viser, at danskerne er begyndt at tro på fremtiden. I hvert fald den økonomiske. 

Danmark har således vist en støt bevægelse opad siden oktober 2022. I maj 2023 når Danmark en stigning på plus 16, hvilket er et markant spring opad. De øvrige mest positive lande er Polen, Grækenland og Letland.

På den anden side af sundet er det dog lige omvendt. Her er svenskerne igen under det europæiske gennemsnit.

Selv om danskerne ifølge GfK’s rapport tror på bedre tider, er de fortsat ikke parate til at gå ud og handle mere. Indikatoren viser her minus 42 og et fald på minus 3. Her ligger Danmark under det europæiske gennemsnit, der endda er stagneret på et ganske lavt niveau.

- Selvom de samlede forventninger til den økonomiske udvikling peger i en positiv retning, påvirker det alt andet lige ikke danskerne vilje og interesse i at spendere flere penge. Så selvom der er positive tendenser, er danskerne ikke euforiske og klar til forbrugsfest, siger Myriam Martensen, Commercial Diretor Nordics, GfK.

Ny prognose fra Danske Bank: For tidligt at afblæse økonomisk afmatning

Danske Bank har netop offentliggjort sin økonomiske prognose for resten af 2023 og 2024.  Beskæftigelse, BNP og privatforbrug udvikler sig bedre end ventet. Men der er stadig tale om afmatning i store dele af økonomien, hvorfor en økonomisk afmatning stadig truer.

- Det er gået så godt, som man næsten kunne have håbet på de seneste måneder. Aktiviteten stiger og inflationen falder på samme tid, og humøret er stigende blandt både forbrugere og virksomheder. Efter vores mening er det bare alligevel alt for tidligt at konstatere, at vi har klaret os helskindet gennem og undgået krisen, for vi har stadig ikke set den fulde effekt på økonomien af de meget store rentestigninger, og især europæisk inflation er stadig alt for høj, siger cheføkonom Las Olsen, Danske Bank.

Især detailhandlen har oplevet kraftige fald i forbruget, både drevet af udhulingen af købekraften og af en normalisering af forbrugsmønstrene oven på coronaårene, hvor en stor del af serviceforbruget blev omlagt til vareforbrug.

Men samtidig er der mindre usikkerhed omkring energiprisudviklingen, et arbejdsmarked, der fortsat viser modstandsdygtighed, og fremgang i reallønnen er så småt begyndt at understøtte forbruget. 

- Mens vi forventer, at forbruget vil vokse i prognoseperioden, så vil fremgangen være forholdsvis beskeden. Forbrugerne vil i stigende grad opleve modvind fra højere renter, der påvirker flere og flere boligejere, og mens vi fortsat venter en forholdsvis beskeden afmatning på arbejdsmarkedet, så vil det trække i retning af øget tilbageholdenhed blandt forbrugerne, fremgår det af prognosen. 

Danskerne har generelt været gode til at polstre deres privatøkonomi – ikke bare under corona, men i en længere årrække. Det betyder, at mange familier har en del at stå imod med, når den økonomiske usikkerhed stiger. 

- Det står i klar kontrast til, da finanskrisen ramte efter en periode karakteriseret af betydeligt overforbrug og en tendens til at leve over evne i mange husholdninger. Det giver et langt bedre udgangspunkt i dag for fremgang i forbruget, så snart de økonomiske skyer letter, skriver Danske Banks økonomer i prognose. 

Danmark har lav inflation sammenlignet med EU

Et nyt forbrugerprisindeks for maj på tværs af samtlige 27 EU-lande udarbejdet af Danmarks Statistik er samtidig godt nyt for danskerne.

Den EU-harmoniserede inflation i Danmark faldt nemlig i maj til 2,9 pct. fra 5,6 pct. i april. I samme periode faldt den EU-harmoniserede inflation samlet for de 27 EU-lande fra 8,1 pct. til 7,1 pct., mens den i euroområdet faldt fra 7 pct. til 6,1 pct.

I Danmark er det i høj grad prisfald på elektricitet, der trækker ned i den EU-harmoniserede inflation i maj i forhold til april, hvor det i EU især skyldes prisændringer på brændstof og fødevarer.

I 24 af 27 EU-lande er det i maj således fortsat fødevarer, der trækker mest op i årsstigningen i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks. Kun i Italien, Østrig og Tjekkiet vægter årsstigningen på energi og brændstof højere i landets inflation end prisstigningerne på fødevarer, viser opgørelsen.