Forbrugertilliden for juli måned ligger på minus 25,6, og dermed er den kun en smule lavere end i juni, hvor den lå på minus 24,8. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 18,6, viser tal fra Danmarks Statistik.

Den næsten uændrede forbrugertillid skyldes hovedsageligt et fald i indikatorerne om forbrugernes vurdering af Danmarks og familiens nuværende økonomiske situation, samt stigningen i købelysten.

Danske forbrugere vil holde igen med køb af større forbrugsgoder, men indikatoren er steget fra minus 33,0 i juni til minus 30,7 i juli. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 26,3.

Forbrugerne oplever, at priserne i dag er markant højere end for et år siden. Indikatoren ligger i juli på 66,7, hvilket er det højeste niveau i statistikkens historie. Til sammenligning var indikatoren på det laveste niveau i sensommeren 1993, hvor den lå på minus 50,0.  Gennemsnittet for de seneste seks måneder er 52,2.

Forbrugerne forventer fortsat, at arbejdsløsheden vil været steget om et år sammenlignet med i dag.

- Aldrig tidligere har forbrugernes humør været så dårligt som i disse måneder, lyder det fra Kristian Skriver, der er seniorøkonom i Dansk Erhverv.

- Den lave forbrugertillid er dyster læsning, der understreger, at de store bekymringer om krigen i Europa og den høje inflation har ramt forbrugernes humør voldsomt hårdt. Når forbrugertilliden er helt i kulkælderen, så viser det, at forbrugerne er nervøse og bekymrede. Det kan ende med, at danskerne begynder med at holde igen med forbruget, men vi har dog en del at stå imod med, fordi vores privatøkonomi er bundsolid. Beskæftigelsen er rekordhøj og ledigheden er lav. Det giver for nu ro omkring indkomsten. Dertil har danskerne oparbejdet en stor opsparing under coronakrisen. Det er en økonomisk stødpude, når økonomien oplever modvind. Det er samtidig værd at have for øje, at historisk har forbrugertilliden ikke været den bedste økonomiske indikator for forbruget herhjemme, siger han.