opdateret...

Inflation og krigen i Ukraine giver nu forbrugertilliden endnu et spark nedad, så den rammer det laveste punkt nogensinde. Det viser maj-tallene, der netop er udsendt fra Danmarks Statistik.

Forbrugertilliden for maj måned ligger på minus 22,4, og faldet kommer efter en april, hvor forbrugertilliden dalede til 1988-niveau.

Forbrugertilliden belyser befolkningens syn på dens nuværende og fremtidige økonomiske situation, og faldet i maj skyldes primært et kraftig fald i indikatoren om forbrugernes vurdering af Danmarks økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden.

Den indikator ligger på minus 37,8. Det er det samme niveau som i sensommeren 2009 under finanskrisen. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 16,5.

Danskerne synes, at priserne i dag er markant højere end for et år siden. Indikatoren ligger i maj på 54,4, hvilket er på niveau med sommeren 2008, hvor finanskrisen brød ud. 

De seneste tal fra Danmarks Statistik viser da også, at forbrugerprisinflationen tiltog fra 5,4 pct. i marts til 6,7 pct. i april.

Forbrugerne vurderer samtidig, at familiens egen økonomiske situation i dag er dårligere end for et år siden. Indikatoren ligger på minus 14,8, mens gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 4,7.

Danskerne forventer også, at familiens økonomiske situation vil være dårligere om et år end i dag. Indikatoren er dog steget siden sidste måned, hvor den lå på minus 8,4, og ligger nu på minus 6,1. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på 0,6.

Forbrugerne vurderer fortsat, at det ikke er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder i øjeblikket. Indikatoren ligger på minus 30,1. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 20,2.

Chefanalytiker og Privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen, siger, at det er vigtigt at understrege, at vi på ingen måde befinder os i en økonomisk krise som finanskrisen, til trods for, at danskerne også vurderer dansk økonomi ekstremt negativt.

- Ledigheden er fortsat ekstremt lav herhjemme, og her til morgen så vi beskæftigelsen stige 16.000 i marts, boligmarkedet har det stadig godt, og mange danskere har opbygget et vist økonomisk manøvrerum ovenpå coronakrisen, hvor feriepenge og færre muligheder for at forbruge gav flere penge på kontoen, siger hun.

- Der er ingen tvivl om, at forbruget er under pres for øjeblikket på grund af de store prisstigninger på især energi, som betyder, at forbrugerne har færre penge at bruge på andre ting. Og selvom vi ikke forventer et lige så voldsomt dyk i forbruget, som de ekstremt svage forbrugertillidstal i dag indikerer, så er der ingen tvivl om, at væksten vil blive dæmpet mærkbart.

 

Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv, maner til ro.

- Man skal passe på med at overdramatisere de seneste måneders ekstreme fald i forbrugertilliden. Der er formentlig tale om øjebliksbillede, hvor forbrugerne har fået et ordentlig chok ovenpå stigningen i inflationen og krigens udbrud i Ukraine. Dertil har de stigende renter og de betydelige kursfald på aktiemarkedet også trykket danskernes optimisme, siger han.

- Som udgangspunkt forventer vi en fortsat fremgang i privatforbruget igennem resten af året. Som tingene ser ud nu, så er der formentlig udsigt til en samlet forbrugsvækst på ca. 2 pct. år. Forbruget vil blive holdt kørende af en fortsat høj beskæftigelse og den betydelige opsparing som mange husholdninger har opbygget under coronakrisen.