Forbrugertillid på ret køl

Forbrugere 20. feb 2017 -
This describes the image
Cheføkonom i Dansk Erhverv, Seten Bocian. Foto: Dansk Erhverv
Skrevet af: Søren Tougaard

Efter det markante dyk i forbrugertilliden i december, der for første gang siden midten af 2013, bevægede sig under nul, er tilliden blandt forbrugerne nu igen på vej op, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Allerede i januar steg forbrugertilliden til 4,5 og tilliden har i februar stabiliseret sig på et lille niveau over, til 4,8, hvilket er det højeste niveau det sidste halve år.

Samtidig viser tallene fra Danmarks Statistik, at forbrugerne fortsat forventer, at Danmarks økonomiske situation om et år vil være bedre end i dag. Her ligger indikatoren på 3,3, mens gennemsnittet for det seneste halve år er minus 1,0.

Lysere økonomi i familien
Desuden forventer forbrugerne, at familiens økonomiske situation om et år vil være bedre end i dag. Her er indikatoren på 14,5 og dermed højere end gennemsnittet for det seneste halve år, som er 11,3.

Selvom forbrugerne er positive over for familiens økonomiske situation, vurderer de, at det ikke er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder i øjeblikket. Indikatoren er minus 5,3, mens gennemsnittet for det seneste halve år er minus 6,8.

- Vi venter en forbrugsvækst i størrelsesordenen 1,5-2 pct. om året de kommende år. Forbrugsvæksten ventes at være drevet af fortsat stigende indkomster og formuer. Vi venter en lille stigning i forbrugskvoten, som her ovenpå krisen fortsat ligger på et lavt niveau. Der er dog ikke basis for at vente høj forbrugsvækst – beskæftigelsesvæksten ventes blandt andet at løje af, og dertil kommer, at der er udsigt til svagt stigende renter, hvilket også vil dæmpe fremgangen i det private forbrug, lyder det i en kommentar fra Steen Bocian, cheføkonom hos Dansk Erhverv.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?