Da Søstrene Grene for kort tid siden introducerede en ny interiørserie, fandt kæden ud af, at et bestemt bord var ekstra populært. Det var ikke kun salget, der afslørede den store interesse.
En analyse af, hvad folk snakkede om på de sociale medier viste, at selv forbrugere, der ikke var "venner" med Søstrene Grene på kæ dens Facebookside, "snak kede" om bordet.
- Det fik koncernen til at markedsføre bordet endnu kraftigere, ligesom man pro ducerede det i flere farver, fortæller Kasper Lyhr, der er adm. dir. i softwarevirksomheden Meltwater Gruop Denmark. Virksomheden har som flere andre specialiseret sig i at skabe software, der kan søge udføre specifikke søgninger i alle offentlige posts på de sociale medier, og analyserer hver måned på verdensplan 2, 5 mia. posts fra de sociale medier.
- Både Facebook og Twit ter gemmer på oplysninger om trends og holdninger til en virksomhed eller et produkt, som det aldrig har været muligt at skaffe før, siger Kasper Lyhr og tilføjer, at en analyse af kundernes snak på de sociale medier ikke kan erstatte de klassiske kunde- og markedsanalyser. Erstatter ikke klassiske metoder - Men det er et godt supplement. På de sociale medier er forbrugerne måske mere ærlige, mens de i en kundeanalyse også overvejer, hvad der er smart at sige, siger han og hentyder til, at nogle forbrugere eksempelvis overdriver, når de i en spørgeskemaundersøgelse om økologi skal svare på, hvor ofte de køber økologi.
En virksomhed kan også bruge analysen af "snakken" på de sociale medier til at finde ud af, hvad folk mener om virksomheden på godt og ondt.
- Og sådanne oplysninger kan bruges til ret hurtigt at ændre nogle ting, siger Kasper Lyhr.
Når en dansk dagligvarekæde eksempelvis for nogen tid siden indførte "max to i kø"konceptet, kunne det være på baggrund af, at kæden via de sociale me dier havde fundet ud af, at mange klagede over kø ved kasserne.
- Man kan via de sociale medier finde de ting, som forbrugerne synes er mest negative og mest positive ved en butik, en kæde eller en koncern, og man kan samtidig finde ud af hvilke pro dukter, der er in på et givent tidspunkt. Det kan bruges i markedsføringen og til at trække kunder ind i butikken, siger Kasper Lyhr. Populære produkter som gevinst Han nævner som eksempel, at hvis en bestemt smartphone er meget populær i en dagligvarekædes målgruppe, kan kæden eksmepelvis bruge den som præmie i en konkurrence.
- Det vil som oftest være centralt i kæden, at man analysere snakken på de social medier, men resulta terne kan også bruges lokalt. Opdager man, at et bestemt arrangement eller en koncert er populær i et område af landet, kan det bruges som gevinst i en lokal konkur rence, siger Kasper Lyhr.
På samme måde kan analyserne vise, hvordan en given markedsføring er slået igennem.
- HR-afdelingen kan bruge oplysningerne til at finde ud af, hvad ansatte el ler tidligere ansatte mener om en virksomhed. Skal kantinemaden eksempelvis ændres? I USA er der kom met en helt ny type socialt medie, hvor man anmelder sin arbejdsplads, og selv om man i Danmark skriver mindre om sin arbejdsplads, vil der være noget, siger Kasper Lyhr.