Eco Living Scandinavia: Messejubilæum med endnu flere gæster end året før
-
Messen for økologiske og bæredygtige produkter i Sverige fik i løbet af de to messedage knap 3.900 gæster
Nordic Organic Food Fair, der deler messeplads med Eco Living Scandinavia, kunne midt i november på MalmöMässan i Sveige fejre sit 10-års jubilæum som handelsmesse for helsebutikker, engros, forhandlere, importører, eksportører, detailhandlere og supermarkeder på tværs af Skandinavien.
Messen for økologiske og bæredygtige produkter fik i løbet af de to messedage knap 3.900 deltagere, hvad der er fem pct. mere end året før.
Messedirektør Melina Viking siger, at årets messe har vist den virkelige robusthed i den økologiske og bæredygtig sektor:
- Med stigningen i leveomkostninger er vigtigheden i at skabe en bæredygtig fremtid for kommende generationer blevet større end nogensinde. Økologiske fødevarer og det bæredygtige cirkulære samfund er centralt, hvad vores udstillere og gæster har vist os endnu en gang er fremtiden.
Hun tilføjer, at ”det bør være alles topprioritet at opnå ambitiøse mål for at blive CO2 neutrale, producere mere økologiske fødevarer og blive sundere nationer. Nordic Organic Food Fair og Eco Living Scandinavia er essentielle handelsmesser for at hjælpe industrien med at opnå disse mål”.