Madspild er for tiden et hot topic.

Miljø- og Fødevareministeriet har i de senere år haft det som en mærkesag at komme madspild til livs, og EU-Parlamentet har for nylig vedtaget en betænkning med det formål at halvere de 88 millioner ton mad, der hvert år går til spilde i EU, inden 2030. I betænkningen opfordres Kommissionen til at gøre donation af fødevarer nemmere ved blandt andet at gøre fødevaredonationer skattefrie.

Fødevarereglerne skal til enhver tid overholdes – også ved donation

Fødevarevirksomheder har et ansvar for at sikre, at fødevarerne ikke er farlige. Det gælder både på salgs- og donationstidspunktet.

Når virksomheden frasorterer fødevarer, som ikke længere skal sælges til den endelige forbruger, frasorteres alt fra fødevarer, der har buler på æsken til fødevarer, som har overskredet sidste anvendelsesdato. Der frasorteres således fødevarer, der henholdsvis er og ikke er egnet til konsum. Der skal derfor ske endnu en sortering, så der alene sker donation af fødevarer, der er egnet til konsum.

Hvis sidste anvendelsesdato er overskredet, må varen ikke doneres. Hvis ”bedst før”-datoen er overskredet, må varen godt doneres, hvis det vurderes, at varen stadigvæk er egnet til konsum. Er emballagen beskadiget, så fødevaren er eksponeret, bør varen ikke doneres. Hvis varens inderste pakning stadig er intakt, kan varen doneres. Hvis der er fejl i mærkningen, kan varen doneres, såfremt fejlen ikke udgør en risiko for forbrugernes sundhed. De rigtige oplysninger skal dog altid gives videre til modtageren af donationen. Udgør mærkningsfejlen en risiko for forbrugernes sundhed, for eksempel fejl i oplysningerne om allergene ingredienser, kræves det, at fejlen udbedres på selve varen før donation.

Fødevarestyrelsen har åbnet op for, at den modtagende virksomhed selv kan frasortere muggen eller stødt frugt og grønt hos den donerende virksomhed, eller at der indgås en aftale om, at frasorteringen skal ske hos den modtagende virksomhed.

Det er vigtigt, at medarbejderne bruger sund fornuft, når de vurderer, om en fødevare er egnet til konsum, og det anbefales endvidere, at der udarbejdes interne retningslinjer, som klæder medarbejderne på til opgaven.

Krav om sporbarhed – også ved donation

Donerer man fødevarer til en anden fødevarevirksomhed, skal der foreligge sporbarhedsdokumentation, som blandt andet betyder, at den donerende virksomhed skal kunne identificere, hvilke varer, der er doneret til hvem. I medfør af de generelle sporbarhedsregler skal man som fødevarevirksomhed have et system, som gør det muligt ved en tilbagetrækning/tilbagekaldelse at levere de nødvendige oplysninger uden unødig forsinkelse. Det samme gør sig gældende i forbindelse med Fødevarestyrelsens kontrolbesøg.

Såfremt man som detailvirksomhed vælger at donere animalske fødevarer, skal der, som et eksempel på en anden regel, sikres dokumentation for, at man ikke sælger og donerer mere end en tredjedel af den totale omsætning af animalske fødevarer til andre detailvirksomheder (heraf navnet 1/3-reglen). 2/3-reglen, som omhandlede ikke-animalske fødevarer blev i 2015 ophævet, hvilket har gjort det nemmere at donere fødevarer.

Miljø- og Fødevareministeriets arbejde for at komme madspild til livs er meget positivt. Vi vil med interesse følge den udvikling, der sker på området, herunder om ministeriet fremadrettet vil åbne op for flere lempelser af de fødevareretlige krav, hvilket kan bidrage til, at en endnu større mængde fødevarer doneres i stedet for at blive kasseret.