DF vil fjerne forhadte afgifter

Forbrugere 18. okt 2017 -
This describes the image
Arkivfoto: Helle-Karin Helstrand

Dansk Folkeparti vil sænke afgifter for i alt 500 mio. kr., mens regeringen udspil i erhvervspakken, der skal forhandles hjem i næste uge, ligger på kun 305 mio. kr.

Det skriver Børsen.

Regeringen fremlagde i august ud en erhvervspakke, der skal lette skatterne for aktionærer og erhvervslivet med i alt 2 mia. kr. Dertil kommer blandt en fjernelse af nøddeafgiften og en række andre afgifter.

Hvis VLAK-regeringen og DF skal være enige om aftalen, kræver formand for DF, Kristian Thulesen Dahl dog blandt andet, at afgifter på de varer, som danskerne køber i grænsehandlen fjernes.

- Det vi i første omgang spiller ud med er, at man fjerner emballageafgiften. Det koster cirka 100 mio. kr. Hvis man så også aflyser stigningerne på chokolade- og sukkerafgifter, og hvis man dropper forhøjelserne af afgifter på vin, kaffe og te, så koster det 185 mio. kr. ekstra. Det er så 285 mio. kr. i alt til grænsehandelspakken. Så har regeringen i forvejen et forslag om at afskaffe nøddeafgiften som deres store initiativ. Det koster 180 mio. kr. Derudover vil vi også gerne have afskaffet tillægsafgiften for alkohollignende sodavand - altså cider. Det forventes at koste cirka 35 mio. kr. Så har vi sammenlagt en pakke på omkring 0,5 mia. kr., siger Kristian Thulesen Dahl.

Claus Bøgelund Nielsen, vicedirektør i De Samvirkende Købmænd, jubler ifølge avisen over meldingen fra DF.

Originalartikel: http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/182222/artikel.html#ixzz4vq2pAZ2B

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?