Det er nærliggende at sammenligne COVID-19 krisen med finanskrisen i 2008-2009, hvor vi gik fra flere års højkonjunktur til recession med stigende arbejdsløshed og faldende boligpriser.

Nogle af de reaktioner, vi så under finanskrisen, kommer til at gentage sig, men at forvente præcis det samme mønster er ikke sandsynligt.

Det danske samfund har simpelthen ændret sig for meget de sidste godt 10 år. Den store forskel nu versus 2008-09 er den hastighed, hvormed krisen har rullet sig ud, hvilket har tvunget alle til at agere, forandre og tilpasse sig med en fart, som ingen havde forestillet sig muligt for bare et par måneder siden.

Under finanskrisen døde folk ikke i tusindtal ugentligt, millioner mistede ikke jobbet på få dage, milliarder af kroner blev ikke pumpet ind i samfundet, og vi blev i særdeleshed ikke bedt om at blive hjemme.

Det er det, vi oplever i denne krise, mens forskere og medicinalindustrien arbejder på en kur eller en vaccine mod en dødelig virus, som har fået den globale produktion til gå i knæ.

Helt konkret er der store forskelle i hjælpepakkerne, som under COVID- 19 i høj grad er rettet mod understøttelse af beskæftigelsen og små og mellemstore virksomheder, hvor det i højere grad var den finansielle sektor, der fik støtte under finanskrisen.

Globalt ser vi de første tegn på, at forbrugerne søger mod de billigste alternativer pga. krisen.

Vi ser også at forbrugerne søger mod de mærker, som de kender, og som de har tillid til. Som altid står de mærker, som ikke har en klar position på markedet, svagest. Især tre områder kræver fokus nu i dagligvarebranchen: Prissætning, distribution og forbrugerindsigt.

Prissætningen skal optimeres efter den nye efterspørgsel i markedet. Nogle mærker oplever en øget efterspørgsel, og for dem kan det være en mulighed at justere promotionstrategien i en mindre tilbudsdrevet retning. For andre mærker falder efterspørgslen, og her skal priserne måske sænkes og promotionplanen mere end justeres.

Distribution- og space-allokering skal optimeres. Først og fremmest skal risikoen for udsolgt-situationer minimeres. Derudover skal sortimentet på hver enkelt hylde analyseres og optimeres i de kommende måneder, så spacet er optimeret efter den nye virkelighed.

Som det sidste element, vil vinderne være de mærker og retailere, som bedst forstår kunderne, samt hvordan COVID-19 har og vil påvirke forbrugerne fremadrettet.

I Nielsen har vi undersøgt forbrugernes syn på COVID-19 på tværs af en lang række områder i 70 lande.

Når vi ser på, hvor lang tid danskerne tror, der vil gå, før pandemien er ovre i Europa, så er danskerne de mest skeptiske på tværs af Europa. Kun 11 pct. af danskerne tror, at pandemien er ovre på under 3 måneder (mod 13 pct. i Italien).

Og hele 38 pct. af danskerne tror, at pandemien vil vare mere end 12 måneder, hvilket også er det højeste niveau i Europa - efterfulgt af nordmændene (36 pct.) og tyskerne (31 pct.). Dette siger, at danskerne ikke tager let på krisen.

Vi nærmer os nu, at desocialiseringen har pågået i 50 dage. Før at nye vaner kan rodfæste sig, skal de som tommelfingerregel udføres 60 gange - nogle færre, andre flere. Det niveau nærmer vi os nu.

Mens virksomheder i høj grad tænker rationelt, så handler forbrugerne på følelser. Og de handler hurtigt og ændrer adfærd hurtigt. Så beslutninger skal tages hurtigt nu, og de skal gerne tages før, at forbrugerne gør det.

Et eksempel herpå er, når Craft Makers Collective samler 12 mikrobryggerier og afholder “Danmarks største virtuelle ølsmagning” med online salg af 2.000 smagekasser. Et andet eksempel, som viser noget om, hvor store de digitale muligheder er, er den fælles morgensang på DR1, som samler op mod 200.000 seere - eller over 1 mio. på en fredag aften.

Danskerne rykker sammen, og alt er oppe til revision. Foretrukne mærker bliver revurderet, nye butikker bliver besøgt, nogle handler online for første gang. Mere har måske forandret sig de sidste 50 dage end i de foregående 10 år.

De næste 50 til 100 dage bliver afgørende for, hvem der kommer stærkest ud af krisen.