Danskerne: Maden skal være frisk og lækker på en servicestation

Forbrugere 6. jul 2016 -
This describes the image
|| Foto: Helle-Karin Helstrand||Foto: Dansk Supermarked

 

 

Flere end én ud af ti danskere køber to-go-food på en servicestation mindst én gang om måneden, og det vigtigste for kunderne er, at maden er frisk og lækker. Det viser en undersøgelse, som Kundepanelet har foretaget for Dansk Handelsblad på forbrugersitet Tilbudsugen.dk.

Hver fjerde dansker køber to-go-food på en servicestation to til seks gange om året, mens godt hver tredje svarer, at de aldrig køber mad på tanken.

Godt halvdelen af dem, der køber mad på tanken, gør det, selv om de ikke har brug for brændstof til bilen. 45 pct. svarer, at de kører ind efter mad en gang i mellem uden at tanke.

Hver femte kræver, at maden er sund, mens hver tredje siger, at kvaliteten skal svare til prisen.

Størstedelen (49 pct.) kigger ikke efter, hvilket logo der står på butikken. Mens hver fjerde helst ser, at der står 7-Eleven på skiltet. Hver femte går efter en Statoil/Circle K.

FAKTA:

- 12 pct. køber to-go-food på en servicestation mindst en gang om måneden

- 35 pct. køber aldrig to-go-food på en servicestation

- 38 pct. køber kun to-go-food på en servicestation, når de alligevel tanker

- 6 pct. køber ofte mad uden at tanke

- 21 pct. vil have sund mad

- 63 pct. går efter mad, der er frisk og lækker

- 49 pct. kigger ikke efter, hvilken kæde de handler i

- 26 pct. vil helst handle i 7-Eleven

(Kilde: Kundepanelet)

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?