Danskerne køber mere spiritus

Forbrugere 22. aug 2016 -
This describes the image
||||||||||||| Fary Lochan er en danske producent af spiritus - her er der en af deres whisky-typer Foto: Helle-Karin Helstrand||Denne ”pot still” af kobber er designet af Jens-Erik Jørgensen og produceret i Skotland. Den har en relativ kort hals, hvilket betyder, at f

Salget af spiritus i danske supermarkeder og kiosker er det seneste år steget med knap 5 pct., hvilket sker efter en mindre stigning året før, viser helt nye tal fra Nielsen.

Det er især kategorierne gin, candy shots og long drinks, der er gået frem i hele perioden.

- Inden for spiritus ser vi en lille tilbagegang inden for de store kategorier som snaps og bitter, mens vi oplever en høj vækst inden for kategorier som vodka, rom, whisky og gin. Det ser med andre ord ud til, at danskerne i øget omfang har taget cocktailtrenden til sig, mens snapsen oftere undlades ved frokostbordet, siger Rasmus H. Sarauw-Nielsen, som er Retail Analytics Nordic Leader ved Nielsen.

- Mange forbrugere er parate til at prøve nye produkter. Vi har lavet en undersøgelse, der viser, at efter pris er smag det næstvigtigste parameter, når danskerne står foran hylderne og skal vælge blandt alkohol-indeholdende drikkevarer, siger han.

Rødvinssalget daler

Rødvin har historisk set ifølge Nielsen taget markedsandele fra øl.

- Men den udvikling ser ud til at være vendt nu med en vækst i ølkategorien, hvor vi blandt andet ser vækst inden for specialøllene med de højere alkoholprocenter og i kategorien alkoholfri øl. Salget af øl er i alt steget med 2,7 pct. det seneste år, siger Rasmus H. Sarauw-Nielsen.

Fra uge 28, 2015 til uge 27 i år har danskerne købt 1.016 mio. liter vin i danske butikker. Det er et fald på 0,3 pct. sammenlignet med året før.

Faldet har især ramt rødvinen, idet der er solgt 2,8 pct. mindre rødvin det seneste år – efter et fald på 4,6 pct. året før. Samtidig er der dog sket en fremgang for rosévin, hvor salget er øget med 16 pct. det seneste år og knap 9 pct. året før. Hvidvinssalget er det seneste år gået frem med 2,2 pct. efter en lille stigning året før.

Fakta:

Tallene dækker over den danske dagligvarehandel, 7-Eleven og servicestationer

- salget af rødvin er faldet med 2,8 pct. fra 2015 til 2016 og med 4,6 pct. fra 2014 til 2015

- salget af spiritus er steget med 4,9 pct. fra 2015 til 2016 og med 1,7 pct. fra 2014 til 2015

- salget af øl er steget med 2,7 pct. det seneste år

KILDE: Nielsen

Opdateret 10. nov 2020