Danske forbrugere kommer let til kød
Schweiz indtager en sikker top, når prisen på kød og fisk sammenlignes med resten af verden.
Prisen i Danmark ligger på pladser mellem nummer 9 og nummer 20 – alt efter kødtype – og er i 30 pct. dyrere end gennemsnitsprisen i 52 lande.
I prisbunden ligger – afhængig af kødtype - lande som Indien, Ukraine, Brasilien og Malaysia, der ligger 40-50 pct. under gennemsnitsprisen.
Det viser britiske Caterwings kødprisindeks fra 2017. Der tager udgangspunkt i den pris, som konventionelt kød koster uden tilbud i landenes største byer.
Men en ting er, hvad der står på prisskiltet hos slagteren, noget andet er, hvor mange timer en forbruger skal arbejde for at købe et kilo kød eller fisk.
Caterwings har taget udgangspunkt i mindste- eller gennemsnitslønnen for ufaglært arbejde, og på den liste ændrer forholdene sig.
En dansker skal eksempelvis kun arbejde én time for at tjene til gennemsnitsprisen for et kilo oksekød, og dermed er de danske forbrugere dem, der kommer lettest til en hakkebøf.
Til sammenligning skal en indoneser arbejde godt 23 timer, mens en schweizer skal på job i godt 3 timer.
Spiser meget kød
Vil danskerne sætte kylling på middagsbordet, skal der kun arbejdes 18 minutter. Inderen, der skal yde mest for et kilo kylling, skal arbejde 10 og en halv time for samme stykke kød.
For at få et kilo fisk, skal den danske forbruger arbejde en time og 12 minutter, mens egypteren i den anden ende af skalaen skal arbejde mere end 44 timer.
Danmark ligger også i bunden af listen over, hvor meget man skal arbejde for at få et stykke svinekød. Det koster knap tre kvarter på jobbet, mens inderen skal af sted i knap 40 timer.
Lammekødet kræver en times arbejde for danskeren, mens inderen skal arbejde 32 timer.
Danskerne ligger da ifølge Caterwings også på en syvendeplads, når det kommer til, hvem der spiser mest kød.
95,2 kg kød bliver det til om året, mens inderen kun spiser 4,4 kg.