Dagligvarebranchens værdikamp: En bombe under udvalgsvarehandlen?

Forbrugere 10. jan 2020 -
This describes the image
Skrevet af: Redaktionen

Etik er blevet et konkurrenceparameter i dagligvarebranchen på linje med pris og kvalitet. Frontlinjen er kampen mod plastik og CO2-udledning, men værdikampen føres på mange områder: Hvem kan sælge færrest cigaretter eller øge biodiversiteten mest? Hvem er flinkest mod produktionsdyr og vilde bier? Hvem kan smide mindst muligt mad ud?

100 års masseproduktion har lært os at brødføde alle. Nu er det tid til at gøre noget ved de problemer, det har ført med sig.

Vi ser det samme over hele verden. Tesco vil f.eks. spare en milliard stykker plastikemballage væk her i 2020. Ikke overraskende har Tesco tænkt sig, at leverandørerne skal løse den opgave for dem. Hvis du er dagligvareleverandør, har du sikkert allerede nu lidt klamme håndflader. Det er nemlig dig, der skal sørge for, at kæderne kommer i mål med deres bæredygtige ambitioner.

Etik og bæredygtighed spiller naturligvis en rolle i alle brancher, men der er ingen tvivl om, at dagligvarebranchen har førertrøjen på. Kæderne har musklen til at stille krav til leverandørerne, og det er i dagligvarebranchen, at forbrugerne er mest engagerede i bæredygtighed.

Bevares, som forbrugere ved vi da godt, at guldminedrift vist nok sviner helt vildt. Men hvem skænker det en tanke, når det er Valentine’s Day hos guldsmeden?

Og hvordan er det lige med etikken, når vi besøger byggemarkedet, cykelhandleren eller sportsforretningen?

Det er derfor, at dagligvarebranchens værdimæssige førertrøje kan få store konsekvenser for udvalgsvarehandlen. Supermarkeder sælger jo ikke bare madvarer og køkkenruller. De har alle mulige nonfood-varer på hylden – fra strømpebukser over cykellygter til fuglefoderbrætter. Det lever de fleste udvalgsvarebutikker fint med, for den grundlæggende forventning hos forbrugerne er nemlig, at supermarkedet er lidt ringere end specialbutikken.

Som forbrugere forventer vi, at supermarkedet har et lidt dårligere udvalg. Vi forventer, at personalet ikke kan svare på vores spørgsmål. Vi forventer, at prøverummet er lidt træls. Vi forventer, at kvaliteten er en smule lavere, når det gælder nonfood-varer. Vi er med andre ord vant til, at hvis vi skal købe en udvalgsvare af andre årsager, end at den skal være billigst mulig, så skal vi en tur i specialbutikken.

Men hvad sker der, når dét, der betyder noget, i stigende grad handler om etik, bæredygtighed, værdier og holdninger?

Ja, så står supermarkederne pludselig helt anderledes fordelagtigt i forhold til at levere andre værdier til kunderne end lave priser.

Hvis dagligvarekæderne får lov til at blive markedsledere på bæredygtigt forbrug i almindelighed, så betyder det ikke bare, at udvalgsvare- og specialhandlen mister omsætning på nogle udvalgte produkter.

Det er potentielt en bombe under den kontrakt mellem forbrugere og udvalgsvarehandel, der siger, at specialbutikken er bedre end supermarkedet til alt andet end pris. Det kan ende med at flytte rundt på nogle store markedsandele.

Opdateret 10. nov 2020