Valg nummer et i denne forsommer er overstået, og nu venter valg nummer to lige rundt om hjørnet.

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg på forhånd var mest spændt på udfaldet af folketingsvalget 5. juni. Og interessen er kun blevet større efter danskernes uventede opslutning om EU og de "gamle" EU-venlige partier søndag 26. maj.

Mon det handler om, at EU's tilhængere herhjemme bakkede kraftigt op ved at stemme - mens modstanderne blev hjemme og tager revanche til folketingsvalget? Eller er der en ny trend undervejs, hvor god, gammeldags ansvarlighed og mere sammenhængende traditionel politik står til et egentligt comeback?

Reelt er det i EU-regi, at effekten af mange beslutninger kan blive størst, fordi vi bliver hundreder af millioner af europæere, der står bag - og ikke kun knap seks millioner danskere.

Det gælder i høj grad for det klimatema, som denne leder kommer til at handle om.

Antallet af politikere, der ikke har omfavnet klimadagsordenen i årets dobbelte valgkamp, er meget begrænset - uanset, om de har stillet op til EU's Parlament eller til Folketinget.

Det er i udgangspunktet svært at argumentere for at lade være med at redde planeten. Så skal man da helt underkende, at der er et reelt problem - i stil med en præsident Trump eller en Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti, der undervejs nåede at kalde valgkampen for "klimahysterisk".

Men et stort antal danskere bakker - i det mindste principielt - op bag kampen for klimaet, og politikerne har lyttet og lanceret mere eller mindre diffuse bud på, hvilke handlinger der skal til. Klart flest i den mere diffuse ende.

Mens noget tyder på, at klimadagsordenen kan flytte stemmer, skal det blive spændende at følge, om den også kan flytte dagligvaresalg.

I denne udgave af Dansk Handelsblad åbner Coops formand Lasse Bolander ballet for en positioneringsdans, der sætter en ny retning for dagligvarevirksomhedernes kraftigt forstærkede interesse for ansvarlighed. Klima.

Set udefra ligner det umiddelbart en vindersag at ride med på en bølge, hvor det diffuse element kan blive erstattet af nogle meget konkrete tiltag, der er til at både se og forstå uden den store specialviden.

I Coops tilfælde tager man noget, der ikke er nyt, men giver god mening for både økonomien og profilen med en stribe energitiltag. Og dertil lægger man et nyt element i form af en udvidet forbrugerrettet klimaservice.

Præcis hvordan den kommer til at se ud, fortæller Coop ikke meget om. "Nye, klimavenlige varer" bliver dog et element. Men projektet skal kunne noget af det samme som det officielle klimamærke, det lykkedes dagligvarebranchen at få taget af bordet i marts - altså gøre det muligt at træffe mere oplyste klimavenlige forbrugsvalg.

Denne udgave af Dansk Handelsblad bliver den sidste, der udkommer før et folketingsvalg, hvor klimaet også er på dagsordenen - men hvor mange i dagligvarehandlen formentlig vil gå mere op i, hvad der kan komme til at ske med diverse afgifter efter valget.

Det gælder ikke mindst cigaretafgiften og andre antirygningstiltag - som påbud om skjulte cigaretter overalt, hvor de sælges.

Senest har Venstre lanceret sit officielle bud på en forhøjet cigaretpris og en plan, som får ros fra både købmændene i DSK og fra Salling Group. Nu ligner dyrere og skjulte cigaretter en lige så klar som bunden opgave for den næste regering, uanset hvilken farve den får.

En enig dagligvarebranche så også meget gerne en ensretning af genbrugsordningerne for plastik. Mon dog ikke også det projekt får medvind - for klimaets skyld.