Fra 2013 til 2015 er salget af convenience steget støt med 26 pct., viser tal fra Coop Analyse. Convenience omfatter både deciderede færdigretter og varer som færdigsnittet salat eller færdiglavet sovs, der gør madlavningen lettere.

– Det betyder ikke, at vi opfatter maden som mindre hjemmelavet, for vi accepterer i stigende grad halvfabrikata som ingredienser i måltiderne. Den type færdigretter, som forbrugerne i stigende grad efterspørger, er dem, der minder om den hjemmelavede mad, dvs. med de ingredienser, vi selv har adgang til derhjemme, siger analysechef Lars Aarup.

Der er ikke udsigt til, at væksten vil aftage, snarere tværtimod. Men det stiller nye krav til butikkerne.

Formel på succes

Lars Aarup siger, at butikkerne skal være fremme i skoene for at imødekomme de stigende krav fra forbrugerne.

– Pizza er et benchmark for convenience, og pizza har da også for nogle år siden overhalet frikadellerne som den mest populære spise. Alle supermarkeder vil gerne stille med et sundt alternativ til pizza, som ikke koster mere, men som skal være sundere og være lige så nemt. Når man finder løsningen på den kode, har man et godt marked foran sig, siger Lars Aarup.

Han nævner som et eksempel nye salatbakker med flere rum, hvor grundsalaten ligger i en stor skål med f.eks. rejer og kerner og dressing hver for sig, så kunden selv kan blande salaten, der vil fremstå friskere og mere indbydende.

Efterspørgslen efter convenienceprodukter, der kan serveres lige så hurtigt som den populære pizza, som ikke er dyrere, men sundere, ses over hele landet. Det er dog i storbyerne, at væksten inden for convenience sker lige nu.

– En sådan trend starter typisk i København, kommer til Nordsjælland og videre til Aarhus og derefter ud i resten af landet. Dér er vi ikke nået endnu, men jeg tror, at det kommer, for tid i hverdagen er en faktor for mange mennesker, også uden for storbyen, siger Lars Aarup.

Bagels til frokost

Bagels har fået en solid plads på conveniencemarkedet. Forbruget af bagels er størst i hovedstaden, hvor der også findes et stort antal bagelsbutikker, og de spises markant mere af unge under 35 år, viser tal fra Coop Analyse.

Københavnerne spiser halvanden gang så mange bagels til frokost som den gennemsnitlige dansker og næsten fem gange så mange som fynboerne, der spiser færrest. På en gennemsnitlig dag spiser én ud af 500 bagels til frokost.

Tallene fra Coop Analyse tyder på, at bagels er udpræget studiemad og derfor især appellerer til unge i aldersgruppen 15-34 år.