Mens dagligvarekædernes samlede omsætning står i stampe, fortsætter danskerne med at bruge stadig flere penge på at spise ude. Sidste år brugte vi 42 mia. kr. på udespisning - heraf blev tæt på halvdelen brugt på restaurantbesøg.

Det er 2. mia. kr. mere end i 2015.

Endnu har brancheorganisationen HORESTA ikke opgjort 2016-tal for hverken omsætning eller besøg fordelt på restauranter, pizzeriaer, cafeer mv., men med sidste års vækst i restauranterhvervet sætter besøgstallet på cafeerne efter alt at dømme endnu en rekord og lander formentlig på ca. 60 mio. gæster imod 59,6 mio. gæster i 2015.

Samtidig forventes omsætningen i café-kategorien at stige til ca. 6. mia. kr. fra 5,8 mia. kr. i 2015. I de forgange år er cafeerne den restaurantkategori, der er vokset allermest målt på antal gæster.

Nemme og sunde måltider

Samlet set er besøgstallet hævet med 8,1 pct. siden 2013, og selv om et cafébesøg ifølge HORESTA også omfatter en kop kaffe, som købes som take-away, mener direktør og forbrugerekspert Dorte Wimmer fra Retail Institute Scandinavia, at væksten på caféområdet er et vink til dagligvarekæderne om at satse endnu mere på convenience i butikkerne.

- Det traditionelle kl. 18-måltid er truet af, at især unge og børnefamilier har en stigende opfattelse af at have travlt og gerne køber måltidsløsninger på cafeer og restauranter. Kigger man på markedet for måltidsløsninger, vokser det og er drevet frem af både forbrugerne og det stigende udbud. Den tendens skal kæderne blive bedre til at se mulighederne i, mener Dorte Wimmer og fremhæver Marks & Spencer i Storbritannien som en kæde, de danske dagligvarekæder kan lade sig inspirere af.

Hun mener også, at de danske forbrugere er villige til at betale det ekstra for de nemme og sunde måltidsløsninger.

- Prisen er vigtig for danskerne. Vi elsker at gøre en god handel. Når vi køber måltids-løsninger er der dog først og fremmest fokus på, at det er nemt og spændende. Vi vælger med hjertet i stedet for med hjernen og er derfor villige til at give en højere pris, siger Dorte Wimmer og uddyber:

- Vi køber måltidsløsninger for at spare tid. Unge under 35 år vil især gerne spare tid og har en øget bevidsthed om sundhed. Så der er masser af muligheder for kæderne.