Danskernes forbrug på nettet fortsætter ufortrødent med at buldre af sted. I 2019 var væksten tocifret, og det blev til en ny forbrugsrekord online. Det viser FDIH’s årsanalyse, der kommer på gaden fredag 21. februar.

Det er godt nyt, men det er ikke overraskende. Forbruget på nettet har været flot og konstant voksende i mange år, fordi netbutikkerne tilbyder det, som kunderne i stigende grad efterspørger: nemme og bekvemme løsninger, der gør dagligdagen lettere.

Et godt eksempel er de mange abonnementsvirksomheder, der skyder op på nettet – i dag kan man købe alt fra måltidskasser til kosmetik, sokker og gin på abonnement og få det leveret til døren på faste tidspunkter.

Det har kunderne taget godt imod.

Hvorfor?

Fordi det er praktisk, nemt og ganske vanedannende i en travl hverdag, skulle jeg hilse og sige.

En anden årsag til den flotte vækst er de smartphones, som stort set alle danskere suser rundt med. De har virkelig været en løftestang for e-handlen, for med telefonen i hånden kan forbrugerne ordne deres indkøb overalt; i bussen på vej til jobbet, i pausen på jobbet eller foran tv’et om aftenen.

Vores analyse viser, at over halvdelen af alle søgninger efter varer foregår på en smartphone eller tablet, mens mere end hvert fjerde køb nu sker på en mobil. Fortsætter udviklingen, vil smartphones om ganske få år overhale computeren som mest anvendte købsredskab. Det er interessant, da de smartphones- handlende forbrugere handler oftere og bruger flere penge end forbrugere, der handler via almindelige computer.

Årsagen er igen indlysende; det er det nemmeste for forbrugerne, og derfor vælger vi det.

FDIH’s årsanalyse er rigtig god læsning, og den giver mig endnu en gang grund til at være stolt på branchens vegne. Desværre er der også hår i suppen, når snakken falder på den stigende e-handel. Det ender nemlig ofte i en debat om, hvorvidt netbutikkerne tager livet af de fysiske butikker og dermed byerne.

Jeg synes, at det er en ærgerlig og formålsløs debat. Det giver i mine øjne ikke mening at dele e-handel og traditionel detailhandel op.

Jeg ser det hele som dansk handel. Det samme gør rigtig mange virksomheder, som både sælger på nettet og på gågaden. Og vigtigst af alt, så skelner kunderne ikke. De handler der, hvor det giver mest mening for dem. For mange er det på nettet, fordi det er den bedste løsning for dem. De er ikke blevet tvunget til det. Og med mindre nogen hiver det store internetstik ud, så kommer de ikke til at vende netbutikkerne ryggen – det svarer til at ville bekæmpe tyngdekraften.

Det er tilsyneladende ikke en holdning, som erhvervsminister Simon Kollerup deler. I hvert fald udtalte han tidligere i år, at vi ”skal skabe liv i bymidterne, og hvis det så går lidt udover e-handlen, så klarer vi nok den alle sammen.”

Jeg må indrømme, at den bemærkning gjorde ondt. Derfor skrev vi også hurtigt til ministeren for at tilbyde ham et besøg hos en af de netbutikker, der tilsyneladende godt kan klare, at ”det går lidt ud over dem.”

Det har ministeren heldigvis takket ja til. Det glæder jeg meget til, for så kan jeg sammen med en hårdtarbejdende e-handler forhåbentligt overbevise ministeren om, at vi i stedet for at spilde kræfter på pseudodiskussionen om, hvordan vi kan flytte kunderne fra nettet tilbage på strøget, burde fokusere på, hvordan vi skaber gode vilkår for alle danske virksomheder. Jeg håber og tror, at ministeren og andre – både politikere og erhvervsdrivende – vil nå frem til den konklusion.

Alternativet er, at vi glemmer den reelle udfordring. Den kommer fra udenlandske giganter som Wish og Amazon, som allerede nu sluger ca. en tredjedel af danskernes forbrug på nettet. Hvis vi kan få flyttet nogle af de milliarder over i de danske virksomheder, så skal der nok blive liv – både på nettet og på strøget.