Alkoholkampagne for unge virker
Alkoholpartnerskabets kampagne gør det nemmere for butiksansatte at spørge unge om ID.
Alkoholpartnerskabets kampagne for at få unge til at drikke mindre og udsætte de unges alkoholdebut virker.
42 pct. af de adspurgte medarbejdere hos Netto og 7-Eleven har oplevet, at kampagnen har været en hjælp, og 25 pct. oplever, at de nu har nemmere ved at spørge om ID. Butikschefer i Netto har samtidig oplevet flere annullerede transaktioner på alkohol, hvilket tilskrives øget årvågenhed om salgsaldersgrænserne hos personalet.
Alkoholpartnerskabets kampagne med Party Prinsen aka Mathias Obdrup Jakobsen har nu næsten 25.000 fans på Facebook, og kampagnefilmene er blevet vist mere end 1,5 mio. gange på nettet.
Den skal hjælpe, så situationen kan løses med et smil, når ekspedienterne i butikkerne spørger de unge om ID, der beviser, at de er gamle nok til at købe alkohol. Det kan være grænseoverskridende og svært for både yngre og ældre ekspedienter at spørge om ID. Partyprinsen har givet de unge og ekspedienterne et fælles referencepunkt, som letter situationen
Alkoholpartnerskabet er et samarbejde mellem Dansk Erhverv, De Samvirkende Købmænd, Horesta, Danmarks Restauranter & Caféer, Goda, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark og Bryggeriforeningen.