Læsning af de ældste numre fra Dansk Handelsblads første mange år giver indtryk af en verden, der var meget, meget anderledes end i dag.

Men mellem 1949 og 1959, hvor bladet kunne fejre sit 50 års jubilæum, skete der tilsyneladende lidt af et kvantespring. Der var pludselig kommet mere genkendelighed over mange af de temaer, der også var store for købmændene for 60 år siden.

I 1959 var der stadig en købmand bag disken i den lille butik på alle gadehjørner i byen, men supermarkeds-bølgen var på vej ind over landet fra det store udland.

På det tidspunkt var supermarkedernes markedsandel herhjemme nået op på 10 pct., mens den var væsentligt højere i lande som Sverige og England, hvor købmændenes kolleger virkelig blev trængt i defensiven, som det fremgår af en artikel fra januar 1959:

Skatte- og afgiftsniveauer af enhver art er godt Dansk Handelsblad-stof. Også i 1959.

Af en artikel fremgik det også, at afgiften på cola-drikke blev sat ned - fra 1 kr. til 20 øre per liter. Dermed landede den på samme niveau som den almindelige mineralvand - til gavn for ”de internationale colaselskabers salg her i landet”.

Det var så sandelig blevet nye tider - med en voksende afstand til den sidste verdenskrig og de første tilløb til den større velstand i samfundet generelt, som blev kendetegnende for 1960’erne.

Der var tydeligvis også fart på salget af andet meget aktuelt afgifts-objekt, cigaretterne.

Forsiden på Dansk Handelsblad nummer 2 i 1959 ville være totalt politisk ukorrekt i dag. Efter en prisforhøjelse i juni 1957 var salget dykket - men så kom det igen.

Halvt så store sider

Det ændrede indhold i Dansk Handelsblad anno 1959 blev matchet af en tilsvarende ny form. Ikke alene var siderne i bladet fire år tidligere, i 1955, blevet halvt så store som før - så det stort set svarede til det format, som det har i dag.

Det var blevet muligt, da bladets ledelse - redaktørerne Hemmer Hansen - far og søn med fornavnene J. P. og Bent skiftede til at bruge Jyllands-Postens trykkeri.

Et typisk blad var i 1959 på 24 sider, mere eller mindre det samme som i dag.

Bladet blev på alle måder mere moderne at se på og læse i i de år.

De første farver var kommet ind i trykket, og de enkelte artikler blev grundlæggende præsenteret, som vi gør det i dag: Med en overskrift og en såkaldt underrubrik, der giver lidt flere informationer om, hvad der står i artiklen.

Det var også nyt for Handelsbladet i 1950’erne. De tre 1959-historier er gode eksempler på, hvordan det blev brugt.

Selv sproget havde fået et løft i retning af det mere mundrette, hvor det tidligere kunne være en meget tung, formel og omstændelig omgang at tygge sig igennem, og der var også kommet egentlige forsidehistorier på bladet - i modsætning til tidligere.