Dagrofa Foodservice forlænger aftale med cateringvirksomhed
-
Tusindevis af mennesker skal fortsat spise frokost med fødevarer fra Dagrofa Foodservice.
To år mere bliver der lagt til Dagrofa Foodservice og Compass Groups aftale, hvor Dagrofa leverer fødevarer til cateringvirksomheden.
Aftalen mellem de to parter har været aktiv siden 2009, og nu kan 100.000 mennesker dagligt nyde godt af partnerskabet i to år mere.
Det skriver Dagrofa i en pressemeddelelse.
Ifølge pressemeddelelsen har aftalen en værdi på et trecifret millionbeløb. Hvad beløbet er, vides ikke.
Det fortsatte samarbejde skal have fortsat have et grønt pust, som begge virksomheder har arbejdet mod at implementere blandt andet med dataindsamling og digitalisering.
Grøn profil
Og det er også netop det grønne, der gør, at samarbejdet har kunne fortsætte.
- Den primære årsag til, at vi igen har valgt Dagrofa Foodservice som leverandør er derfor, at vi har stor tiltro til, at de bliver ved med at understøtte vores bæredygtighedsindsats. Bare i løbet af det seneste år har vi sammen fået sat endnu flere danske økologiske produkter på menukortet, siger indkøbsdirektør i Compass Group og tilføjer:
- Vores kokke får også løbende værdifuld sparring, når kulinariske eksperter fra Dagrofa Foodservice afholder skræddersyede workshops om f.eks. grønne proteiner og det veganske køkken. Med andre ord handler vores samarbejde om meget mere end ’bare’ pris og leveringssikkerhed.
Compass Group har mere end 300 personalerestauranter, som Dagrofa Foodservice leverer fødevarer til.
- Vi er utroligt stolte over, at Compass Group igen har valgt os til. Det tager vi som et klart udtryk for, at der er stor tillid til, at vi sammen kan fortsætte med at udvikle den danske madscene, hvor vi sammen sætter mere fokus på de gode råvarer og den grønne omstilling, slutter adm. direktør i Dagrofa Foodservice, Niels Miles Frandsen.