Kommentar: Hvornår er fødevarer egentlig lokale?

Debat og Kommentar 8. jul 2021 -
This describes the image
Foto: Coop
  • Kommentar af Nina Preus, Forbrugersociolog, Landbrug & Fødevarer

Skrevet af: Redaktionen

Solen skinner nu de fleste dage, og tingene begynder at se mere normale ud i forhold til, hvor vi var for ikke så lang tid siden.

Jeg tænker selvfølgelig på den der ”ting”, som vi snart har talt om i halvandet år, og som vi forhåbentlig snart er på den anden side af.

Udover et markant øget salg af fødevarer i detailkæderne, hvad er så egentlig ændret siden starten af 2020? En af de ændringer, vi med interesse kan bemærke, er, at vi ser flere forbrugere, som pludselig er begyndt at tillægge fødevarerne endnu større værdi end tidligere.

Herunder hvor fødevarerne er produceret, og hvem der har produceret dem. Flere forbrugere end tidligere vil gerne købe lokale varer, både for at støtte økonomien, samt for at fastholde de lokale arbejdspladser - det giver god mening for mange forbrugere.

Lokale fødevarer har typisk kortere transporttid og afstand, ligesom det giver tryghed at vide, hvordan de er produceret. Kortere transporttid giver i forbrugernes optik samtidig bedre og mere friske fødevarer, ligesom det opleves som godt for klimaet, at varerne ikke skal transporteres over store afstande. Det giver også bedre mulighed for at italesætte sæsonbetonede fødevarer, hvor der er fokus på høj kvalitet og spændende spiseoplevelser.

Men hvad er egentlig en lokal fødevare, når man spørger forbrugerne? Der er ikke en præcis definition, som gælder på tværs af alle forbrugergrupper.

Det afhænger også meget af, om man bor i en storby eller på landet. Især i hovedstaden er ’lokale varer’ ensbetydende med ’danske varer’, mens det for forbrugere uden for hovedstaden mere er ’regionalt producerede varer’ og varer, der er ’produceret i nærområdet’.

Det gør det altså sværere at bruge begrebet. Men det er ikke kun afhængigt af, hvor man bor, det varierer også på tværs af fødevarekategorier. Der ses en tendens til, at det oftere er frugt og grønt produceret inden for en radius af 10-100 km fra én selv, der forbindes med lokalt, mens tendensen også i nogen grad ses for kød eller fjerkræ samt for mælk og ost.

Fisk er omvendt oftere end andre kategorier associeret med ’produceret i Danmark’, når det behæftes betegnelsen ’lokalt’. Så det er svært at bruge betegnelsen ’lokalproduceret’, da afkodningen vil være forskellig fra kunde til kunde.

Men måske behøver vi slet ikke bruge betegnelsen, for forbrugerne skal nok selv afkode. Her kigger de især efter bestemte ledetråde, når de handler; de nære fortællinger, lokale ingredienser og opskrifter, smage, egnsspecifikke kompetencer og særkender etc.

Hjælp gerne kunderne i butikken ved at fremhæve disse, for lysten til det nære og lokale er især i højsædet netop nu.

Opdateret 8. jul 2021