Ud over skuffelserne ved EM i fodbold, ved Tour de France og nu OL i Paris, hvortil kommer en overraskende udvikling i kampen om at blive den næste amerikanske præsident, har sommeren budt på en ganske berettiget debat om aldersgrænser: Fra børns aktiviteter på sociale medier og forbrug af energidrikke til teenagernes forsøg på at købe tobak og alkohol.

Det er og bliver ikke en let sag. Hverken for butikkerne at administrere eller de politikere, som fastlægger aldersgrænserne; Bestemt af eksperters anbefalinger, forældres svingende holdninger og egne oplevelser og moralske normer.

Til tider iblandet lidt ideologi i form af en nærmest religiøs holdning til, hvad staten skal blande sig i, og hvad den bestemt ikke bør blande sig i.

Men aldersgrænserne er kommet for at blive. Spørgsmålet er kun, om de enkelte grænser skal sættes ned, sættes op eller samordnes, og hvordan myndighederne kan og skal sikre deres overholdelse, herunder anvendelsen af såkaldte børneagenter, og sanktionernes omfang i forbindelse med overtrædelser.

Aldersgrænserne er meget forskellige og er i årenes løb blevet sat op og ned – ukoordineret!

Valgretsalderen, eksempelvis, er siden 1915 ved folkeafstemninger sat ned fra henholdsvis 35 til (det nu nedlagte) Landstinget (hvor valgbarhedsalderen var op til 40 år) og 25 til Folketinget til nu hundrede år senere 18 år. Og flere partier er nu tilhængere af en nedsættelse til 16 år – i hvert fald kommunalt.

Myndighedsalderen – altså tidspunktet, hvor en person kan indgå bindende aftaler, f,eks købe fast ejendom - er nu også 18 år efter tidligere 20, 21 og 25.

Folketinget har fastlagt den kriminelle lavalder – altså grænsen for, hvornår man pådrager sig et strafferetsligt ansvar – på 15 år. Det gælder også den seksuelle lavalder, hvor loven forbyder samleje med en person under 15 år med den såkaldte ”lærerregel” som tilføjelse. Ifølge straffeloven er det ikke tilladt at have samleje med en person under 18 år, hvis man har et over-underordnelsesforhold, tillidsforhold eller magtforhold til personen.

Kulturpolitikerne har overladt til Medierådet for Børn og Unge at fastlægge grænserne for, hvad børn bør se af film og opererer med tre grænser: 7, 11 og 15 år. Børn skal også være fyldt 15 år for at købe pornografiske blade.

Trafikpolitikerne har fastlagt en 15-års grænse for kørekort til en lille knallert og en 18-års grænse for kørekort til en større knallert, motorcykel og bil. Der er ingen aldersgrænse for almindelige el-cykler, men man skal være 15 år for at køre på et el-løbehjul.

Arbejdsmarkedspolitikerne har bestemt reglerne for de unges arbejde. Børn under 13 år må som udgangspunkt ikke arbejde for en arbejdsgiver.13-14-årige må arbejde to timer på skoledage og syv timer på fridage, max. 12 timer i uger med skoledage og 35 timer i skolefri uger.

Sundhedspolitikerne, som typisk har været ”strammere”, hvad aldersgrænser angår, har fastlagt en aldersgrænse på 16 år for køb af øl/alkohol med en styrke på op til 6 procent - dog ikke i de såkaldte nattelivszoner i tidsrummet fra 22.00 til 8.00, hvor der slet ikke må sælges alkohol til de unge under 18 år. Grænsen for salg af alkohol med en styrke over 6 procent er 18 år. Hvad medicin angår, kan 15-18-årige købe håndkøbsmedicin med undtagelse af visse smertestillende midler, hvor aldersgrænsen er på 18 år.

Retspolitikerne har bestemt, at man som udgangspunkt skal være 18 år for at købe fyrværkeri, dog kun 15 år for at købe stjernekastere og bordbomber. Tilsvarende er der en differentiering, hvad angår spil: De unge skal være 18 år for at deltage i vidensspil som Oddset men kun 16 år for at deltage i heldspil som Lotto.

Og mere til: Aldersgrænsen for at få jagttegn er 16 år, mens man kun skal være 12 år for at få et lystfisketegn. Du må aflægge speedbådsprøve, når du er fyldt 15, men først føre båden som 16-årig. Handler det om højere luftlag, skal man være fyldt 16 for at flyve solo og 17 for at opnå Privatflyvercertifikatet.

7, 11, 12, 13, 15, 16, 17 og 18 år er altså kendte aldersgrænser. Der er sikkert flere på andre områder, som jeg ikke kommer i tanke om i skrivende stund.

Udviklingen – også i de unges modenhed på nogen områder og umodenhed på andre – og listen over de meget forskellige aldersgrænser taler næsten for sig selv. Overskueligt er det ikke.

Der er brug for, at Folketinget nedsætter et sagkyndigt udvalg til at diskutere og forsøge at koordinere aldersgrænserne til en politik, der både har folkelig forståelse og faktisk kan administreres af myndighederne og det civilsamfund og de virksomheder, som dagligt møder problemerne med at få overholdt aldersgrænserne.

Der bør simpelthen sættes grænser for aldersgrænserne. For det er nok med dem som med hastighedsbegrænsninger, at de skal opfattes som både nødvendige og acceptable, skiltes ordentligt og sanktioneres hårdt, hvis de skal overholdes… af de fleste!

Debatindlægget er skribentens egen holdning