I danskernes selvforståelse er det et grundlæggende karaktertræk, at vi er af den opfattelse, at vi er bedst til det meste.

Det er lidt paradoksalt, eftersom vi også lægger land til den fiktive by Jante og den derfra udsprungne jantelov: Du skal ikke tro, at du er noget. Så hvad er rigtigt? At vi er de bedste, eller at vi ikke duer til noget?

Det kan blive en lang diskussion, men det er i hvert fald uomtvisteligt, at vi af og til finder på noget, som er helt unikt godt. Dankort, for eksempel. Hvor man i de fleste andre lande betaler med kontanter eller internationale betalingskort, har vi siden 1983 kunnet bruge dette debetkort, der, hvad betalinger angår, i praksis betyder, at vi går rundt med vores bankkonto i lommen. Det er et genialt system, der ovenikøbet er rodfæstet i en lov, der sikrer, at priserne er nøje reguleret.  Det gør Dankort til det billigste betalingsalternativ for forretningerne.

At have med penge at gøre koster jo imidlertid – penge. Nationalbanken er ikke gratis at drive, og det er bankernes omgang med betalingsmidler heller ikke. Det gælder, uanset om det er kontanter eller kort eller MobilePay. Så hvem skal nu betale for selve driften?

For efterhånden ganske mange år siden var aftalen, at detailhandlen og bankerne skulle dele regningen til driften af Dankort. Det blev gradvist ændret, så det i dag er detailhandlen der fuldt ud dækker omkostningerne, herunder også dem som bankerne har relateret til Dankort. Dette til trods er bankernes kærlighed til Dankort kølnet med årene, imens følelserne for de mere lukrative internationale betalingskort er blevet tilsvarende varmere. Og det har betydet, at stort set ingen banker længere udsteder rene Dankort. SparNord har valgt at tilbyde dette, men er til gengæld helt stoppet med at udstede Visa/Dankort.

Så mange forbrugere får altså et betalingskort fra et internationalt kortscheme i stedet for et dansk kort. Og Spar Nord bliver næppe den sidste bank, der får den idé, og formentlig derfor er der nu sat gang i en omfattende kampagne, hvor de danske butikker hepper på, at deres kunder betaler med Dankort. Denne kampagne støtter FødevareDanmark varmt.

Så kan man måske spørge, om det ikke kan være lige meget, hvilket kort de danske forbrugere betaler med. Pengene bliver jo hævet på kontoen allenfalds. Men for de forretningsdrivende er der stor forskel. De sparer hvert år 500 millioner kroner ved, at de bliver betalt med Dankort – penge, som også som kommer forbrugerne til gode, for i sidste ende er jo dem, der kommer til at betale, hvis forretningernes udgifter stiger.

Så det er svært at se nogen fordele for forbrugerne ved ikke at benytte det enestående danske Dankort, og derfor skal opfordringen lyde: Brug Dankort, og lad dig ikke besnære af din bank til at vælge et andet betalingskort!