Ny HR-chef vil på besøg i butikkerne

Dagrofa 14. jan 2020 -
This describes the image
Foto: Helle-Karin Helstrand

Efter 23 år i Q8 har Henriette Refdahl valgt at skifte arbejdsplads, så hun fra årsskiftet er HR-chef for Dagrofas tre kæder Spar, Min Købmand og LetKøb med knap 400 butikker.

- Jeg ville gerne tilbage til HR-arbejdet, og det var der en mulighed for i Dagrofa, siger Henriette Refdahl.

Hun har et godt kendskab til butiksarbejdet, da hun har været forretningsfører på forskellige Q8-servicestationer i 12 år - inden da havde hun arbejdet som deltidsmedarbejder og taget Q8´s toårige ledelsesuddannelse.

De seneste otte år har hun arbejdet på Q8's hovedkontor med blandt andet løn, kundeservice og HR.

- Jeg forestiller mig, at min første opgave bliver at besøge købmændene i deres butikker for at finde ud af, hvad deres behov er. Vi skal sikre, at der er en pipeline af købmænd, og det kræver, at vi som kæde er synlig og får fortalt de gode historier, siger Henriette Refdahl.

 

Opdateret 10. nov 2020