Fødevaregrossist i ny alliance med lokale madspildsrødder

Dagrofa 30. nov 2023 -
This describes the image
Til venstre ses Kenneth Linde (salgsdirektør Dagrofa Foodservice Cash & Carry) og til højre ses Rasmus Erichsen (Stifter og direktør – Stop Spild Lokalt) i forbindelse med underskrivelsen af den landsdækkende samarbejdsaftale.  Foto: Dagrofa
  • Dagrofa Foodservice og Stop Spild Lokalt går sammen i landsdækkende aftale

Som den første fødevaregrossist indgår Dagrofa Foodservice nu en landsdækkende aftale med Stop Spild Lokalt, der træder i kraft den 1. december.  

Aftalen mellem den frivillige organisation Stop Spild Lokalt og Dagrofa Foodservice skal sikre, at overskudsvarer fra virksomhedens lokale Cash & Carry-butikker går til et godt formål. 

Græsrodsorganisationen Stop Spild Lokal har specialiseret sig i modtage gode overskudsvarer fra erhvervslivet – og dernæst sørger Stop Spild Lokalt for, at varerne bliver uddelt til økonomisk trængte personer og familier.

Aftalen mellem Stop Spild Lokalt og Dagrofa Foodservice skal med andre ord også sikre, at endnu mere mad bliver spist frem for at ende i affaldscontaineren.

I første omgang er det 20 af Dagrofa Foodservices lokale Cash & Carry-butikker, som bliver omfattet af aftalen. 

- I vores Cash & Carry-butikker arbejder vi allerede benhårdt for at reducere mængden af madspild, hvilket også påvirker vores CO2-udledning positivt, og med det nye samarbejde intensiverer vi kampen mod madspild, siger Kenneth Linde, der salgsdirektør for Cash & Carry-kæden i Dagrofa Foodservice.

Finansloven støtter kamp mod madspild

Stop Spild Lokalt blev dannet i 2016 af den dengang 17-årige Rasmus Erichsen, og organisationen er siden da vokset hastigt. I dag er der ca. 250.000 medlemmer i lokale Stop Spild Lokalt Facebookgrupper, og der er etableret lokale Madoaser over hele landet.

For nylig blev Rasmus Erichsen udpeget af regeringen til at sidde med rundt om bestyrelsesbordet i en ny udgave af Madspilds-tænketanken ONE\THIRD, der har fået HR-direktør Louise Gade fra Salling Group som formand. Madspilds-tænketanken har siden 2019 arbejdet målrettet på at forebygge madspild og fødevaretab og fremme innovative madspildsløsninger, som er med til at fremtidssikre verdens fødevaresystem.

Og endnu en cadeau til græsrødderne kom med finansloven for 2024, hvor der i er et appendiks om udmøntning af pulje til lokale initiativer også er fokus på madspild; nemlig støtte til madspildsorganisationers transportudgifter, hvor der udmøntes to mio. kr. til en støtteordning, hvor der kan søges støtte til transportrelaterede udgifter hos lokale madspildsorganisationer med fokus på logistik, herunder anskaffelse og udskiftning af biler.

- Det er virkelig også fedt, at der er blevet afsat lidt midler på finansloven til madspildsindsatsen. Jeg håber dog på en større og mere åben pulje næste gang, siger stifter og direktør Rasmus Erichsen, Stop Spild Lokalt.

Om aftalen med Dagrofa Foodservice udtrykker han stolthed over at være samarbejdspartner i en national aftale med en så markant virksomhed inden for sit område.

Halvering af madspild i fødevarekoncern

Signe Frese er som nyansat CSR-chef i Dagrofa tovholder på fødevarekoncernens grønne omstilling.

Hun understreger, at kampen mod madspild har utrolig høj prioritet på tværs af hele Dagrofa-koncernen:

- Vores klare ambition på det her område er, at vi fra 2020 til 2030 skal have reduceret vores eget madspild med 50 pct. For at nå i mål bruger vi på tværs af koncernen en lang forskellige række værktøjer og tiltag som f.eks. Whywaste app’en, der hjælper vores medarbejdere i både detailbutikker og foodservice med at holde styr på datovarer. Det nye samarbejde mellem vores Cash & Carry-butikker og Stop Spild Lokalt er endnu et vigtigt skridt på vejen mod langt mindre madspild.

 

This describes the image

Medarbejderne i Cash & Carry-butikken på Østerbro er helt klar på at tage hul på det nye samarbejde mellem fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice og den frivillige organisation Stop Spild Lokalt, der træder i kraft den 1. december.

Opdateret 30. nov 2023