Dagrofas entreprenørånd sætter retningen for fremtiden

Dagrofa 11. sep 2024 -
This describes the image
I alle dele af koncernen har Dagrofa arbejdet med kulturen under overskriften 'vores måde'. Her Spar Årslev på Fyn. Foto: Dagrofa
  • Koncernens medarbejdere har været involveret i at sætte præcise ord på, hvad der kendetegner Dagrofas kultur 

Skrevet af: Søren Tougaard

De senere år har Dagrofa haft fremgang. Nu har koncernen sat en retning for fremtiden med 'Vores måde'.

'Vores måde' afspejler koncernens kultur og ambitioner og er udviklet på baggrund af en intern undersøgelse sidste år, hvor medarbejdere og ledere bidrog ved workshops og med mere end 1.000 kulturinputs. Her blev det tydeligt, at Dagrofa har en stærk kultur, men også at det er vigtigt at vedligeholde og udvikle den.

Kulturen har nemlig stor betydning for den enkeltes arbejdsdag og de resultater, man kan skabe sammen, lyder det fra koncernen, der tæller kæderne Meny, Spar, Min Købmand og Let-Køb, grossistforretningen Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice. 

I 'vores måde' bliver det slået fast, at medarbejdere i Dagrofa deler en særlig entreprenørånd og passion. Den giver frihed til at tage ansvar, have egne meninger og tænke selv. Den store grad af frihed kan dog også have en pris, og derfor er det vigtigt, at medarbejderne ser ens på kulturen og ved, at man arbejder mod samme mål.

- Fødevarebranchen er dynamisk og ikke to dage er ens. Derfor er det helt naturligt, at vi kan have lyst til at gøre som alle andre. Men vores entreprenørånd og passion gør, at vi skiller os ud og tør gå imod strømmen. Det understreges blandt andet af vores selvstændige købmænds handlefrihed, vores engagement i de små lokale bysamfund, og vores prioritering af kvalitet frem for discount. Vi er en arbejdsplads med mange forskellige mennesker og individuelle kompetencer. Det skal vi udnytte til vores fordel ved at lære af hinanden på tværs af hele organisationen. På den måde kan vi fortsætte fremgangen, siger Tomas Pietrangeli, koncernchef i Dagrofa.

Dagrofa tæller i dag lidt over 535 butikker samt 14.000 medarbejdere.  

 

 

 

Opdateret 11. sep 2024