Undgå kassebåndet
Coop lancerede torsdag, hvad man kalder 'fremtidens supermarked. Konceptet kaldes 'Bip & Betal' og går ud på, at kunderne ved hjælp af en håndholdt scanner selv kan scanne varerne, efterhånden som man lægger dem i indkøbskurven- eller vognen. På den måde kan man undgå at skulle stå i kø ved kassen. Scanneren står i en stander ved indgangen til butikken, men man kan også bruge en mobilapp. Projektchef Mads Spanggaard fra Coop håber, at kunderne vil tage det nye tiltag til sig. "Det er en stor mental barriere for kunderne at forstå, at de faktisk må lægge varerne ned i en taske eller bærepose," siger Mads Spanggaard: "Vi håber dog, at kunderne tager det til sig." Det nye system er foreløbigt indført i Kvickly i Alberslund, Super Brugsen i Gilleleje og i Matthæusgade i København.
Kilder:BT, sektion 1, side 18, 06-11-2015