Brugsbevægelsen skal tilbage til rødderne

Coop 25. nov 2024 -
This describes the image
Foto: Coop Amba
  • Coop Amba har i weekenden holdt landsråd efter et år med svære og hårde beslutninger og en ny virkelighed som minoritetsejer.

Virkeligheden i Coop Amba er en kraftig beskåret forening, hvor udgifterne er omtrent halveret og organisationen trimmet.

Forperson for Coop Amba, Pernille Skipper, præsenterede forud for weekendens landsråd sine tanker i DetailWatch. Her lægger hun op til, at foreningen skal genskabe sig selv, finde tilbage til sine rødder og blive bedre til at fortælle de gode historie og inddrage de to mio danskere, der er medlemmer og dermed medejere.

- Det mest afgørende, som vi begynder på nu, er at begynde at se mere ud af butikken. Det vil sige, at Coop Ambas rolle i højere grad bliver at prøve på at komme i kontakt og tale med de 2 mio. medlemmer og minde dem om, at de er medejere. Helt optimalt kunne jeg godt drømme om, at vi kom dertil, at det var den brede medlemsskare, der blev inddraget mere i, hvad vi skal kæmpe for, og hvilke mærkesager vi skal sætte øverst.

Selv forestiller Pernille Skipper sig, at Coop Amba i fremtiden bliver en form for værdikriger for dagligvarekæderne, for eksempel i spørgsmålet om lavere moms på frugt og grønt.

Opdateret 25. nov 2024