Udsigt til ringe olivenhøst i år
Olivenolie stiger markant i pris på grund af dårlig olivenhøst i Italien og Spanien. Coop Danmark oplyser, at prisen på olivenolie siden sidste år er steget med cirka 15 pct. Først til november ved Coop, der har kæderne Kvickly, SuperBrugsen, Irma og Fakta, hvordan prisen bliver næste år, men ifølge engelske The Guardian oplyser olivenproducenter i de sydeuropæiske lande, at høsten i år tegner til at blive den dårligste nogensinde. Årsagen til prisstigningen på de gyldne dråber skal blandt andet findes i, at verdens største olivenproducent i Spanien har været ramt af tørke, og at Italien har kæmpet mod en bakteriel sygdom ved navn Xylella fastidiosa - populært kaldet 'oliven-ebola'.
Kilder:BT, sektion 1, side 16, 04-08-2015