Topchef: Butikslukninger påvirker ikke butikkernes bidragssats

Coop 1. feb 2019 -
This describes the image
Foto. Ulrik Samsøe Figen
Skrevet af: Søren Tougaard

Sidste år lukkede Coop i alt 80 butikker herhjemme. Med færre butikker følger også færre til at betale de fælles omkostninger. Derfor frygter mange af landets 354 selvstændige brugsforeninger, at bidragssatsen til Coop vil stige endnu mere i fremtiden.

De mange butikslukninger i 2018 påvirker dog ikke bidraget for de eksisterende 1055 Coop-butikker, fortæller Coops adm. direktør Peter Høgsted.

- Der ligger en rettidig omtanke på, at vi jo godt vidste, at vi skulle lukke de her 80 butikker og dermed ikke får bidrag for den omsætning. Det er regnet ind i strategiplanen og besparelsesrunderne. Så er det klart, at hvis vi fremover lukker to butikker, så er der to butikker mindre til at betale bidrag, siger Peter Høgsted.

Ifølge Dansk Handelsblads oplysninger lå bidragssatsen til Coop-koncernen sidste år på ca. 9,5 pct. af omsætningen i butikkerne.

En fælles beslutning

Peter Høgsted fortæller, at beløbet går til at dække ni fælles hovedposter, herunder logistik, markedsføring, it, medlemsprogram samt kæde- og koncernbidrag. Bidragssatsen fastsættes hvert år af Coops direktion og Det Tværgående Forretningsråd (DTF), hvor der sidder repræsentanter fra brugsforeningerne.

Og Coops topchef understreger, at Coop ikke må tjene penge på samhandel og samarbejde med brugsforeningerne.

- Opgaven er, at de ni bidrag helst skal gå i nul, når året er omme. Og så kører en ny runde og et nyt år. Man kan jo aldrig ramme helt rigtigt på mere end 1 mia. kr. i omkostninger. Hvis vores bidrag skal gå op, er det en fælles beslutning lige så vel, som hvis vores bidrag skal gå ned, siger han.

Så når I skærer omkostningerne til, så kommer det også alle til gode i form af mindre bidrag?

- Ja, nogle gange. Jeg bliver jo ofte beskyldt for, at jeg ikke vil spare. At jeg bare er en big spender. Hvis jeg sparer 100 mio. kr. på de ni bidrag, så får Coop 66 mio. kr. ned på egen bundlinje, mens hver brugsforening ca. får 100.000 kr. i snit. Modsat hvis jeg bruger 100 mio. kr. mere på at investere i digitalisering eller ny madagenda. For hver 100 mio. kr. 'systemet' bruger, betaler Coop 66 mio. kr. og hver brugsforening 100.000 kr. Så er Peter interesseret i at spare 100 mio. kr. eller bruge 100 mio. kr., spørger Høgsted retorisk?

Coops bidragssats i 2018 flugtede i pct. meget tæt på det niveau, som er at finde i Rema 1000. Her betaler de selvstændige købmænd en årlig franchiseafgift på 7 pct. af butikkens omsætning. Herudover kommer en årlig lejeafgift på 1,4 pct. for it og inventar samt en yderligere afgift til fælles logistik.

Opdateret 10. nov 2020