Tøj giver dagligvarekæder succes
Europæiske dagligvarekæder begynder nu at lancere deres eget modetøj. I Tyskland er discountgiganten Aldi i gang med at føje tøj til herrer ind i sortiment, og i England giver supermarkedskæden Sainsbury's kunderne mulighed for at købe deres egne tøjmærker på nettet.
Aldi har tidligere lanceret deres herretøjsserie i sine tyske butikker, men i sommer fik også de engelske butikker herretøj til salg. Aldi er for tiden inde i en stor ekspansion på det engelske marked, og sammen med Lidl er det i høj grad Aldi, der finder vej til overskrifterne og forbrugernes kontakter på de sociale medier.
Aldis kunder kan gennem sommeren kunnet købe shorts, skjorter og bukser, T-shirts, sandaler og sommerhatte, og meldingerne går på, at tøjet bliver revet væk fra butikkerne.
Aldi Süd ser i det hele taget store muligheder i at sælge specialvarer, som i Tyskland også omfatter gør-det-selv værktøj og motorcykeltøj.
Dronningen
I England har den tyske kæde for længst imponeret detailhandelseksperterne. For nylig fastslog direktør Bryan Roberts fra konsulentfirmaet Kantar Retail:
– Hvis Aldi fortsætter med denne fart, bliver de snart mere britiske end dronningen.
Sainsbury's lugter også succes ved at sælge modetøj. Kunderne har allerede kunnet købe kædens tøjmærke Tu i butikkerne, men de har kun kunnet vælge mellem hele tøjudvalget i de største Sainsbury's supermarkeder.
Derfor har Sainsbury's lanceret en ny dedikeret website, hvor kunder over hele Storbritannien kan vælge fra hele Tu-sortimentet.
Den nye netbutik, tuclothing.sainsburys.co.uk., fører tøj til kvinder og mænd samt til børn.
Af Henrik Denman
hede@dhblad.dk
Foto: aldi.uk