Var der noget, der virkelig optog købmandsstanden, når man læser de første udgaver af Dansk Handelsblad, var det kampen mod kooperationen.

Vi kender den også under betegnelsen brugsbevægelsen. Der skal som regel en vis tålmodighed til, når man læser i de første handelsblade - de er tydeligvis skrevet i en tid, hvor tempoet var langsommere end i dag - men der er færre omsvøb og lange indledninger, når indignationen får frit løb over for kooperationen, der fremstår som købmændenes værste fjende.

I et referat på forsiden af Jydsk Handelsblad nummer 1 fra det "store købmandsstævne" i København i begyndelsen af september 1909 - hvor der i øvrigt herskede "en frejdig og løftet stemning" - blev linjerne trukket op.

"Overfor Brugsforeningerne krævedes der kun Ligestillethed. Det skal nævnes med Anerkendelse, at Købmændene ikke forlangte, ja, end ikke ønskede den mindste smule Beskyttelse. Og det hverken overfor Brugsforeningerne eller overfor Terminshandelen. Kun Lighed for Loven. Et Krav, som kan og skal finde Øre hos de lovgivende Faktorer."

Købmændene havde noget at have deres vrede i.

I et vist omfang var der forskel på, hvordan de - som erhvervsdrivende - blev beskattet på områder, hvor forbrugsforeningerne - med en helt anden status - ikke gjorde.

"Socialistiske Brugsforeninger"

Der kom endnu voldsommere tryk på i en forsideartikel i Jysk Handelsblad nummer 4:

"De socialistiske Blade støver i den seneste Tid rundt saa ivrige som Politihunde for at finde Argumenter, hvormed de kan begrunde den besluttede Oprettelse af de mange socialistiske Brugsforeninger i København og rundt i Provinsbyerne", skrev bladets første redaktør, Bendix Olesen.

I det hele taget var skillelinjerne i det danske samfund gennemgående helt anderledes skarpe, end vi kender dem i dag, hvor kundernes loyalitet mest er noget, man drømmer om - eller arbejder på at skabe.

I mange, mange år var det noget af en identitetsskabende markør blandt danskerne, om man handlede hos købmanden - eller i brugsen. At shoppe rundt som nu var utænkeligt.

I dag vil købmændene og deres organisation DSK i mange tilfælde have et interessefællesskab med Coop og brugsforeningerne.

Det har f.eks. været tilfældet i spørgsmålet om planlovens forbud mod hypermarkeder. Men det er en helt anden historie, som først tager sin begyndelse meget nærmere på i dag.