Svensk handel venter rekordstor jul
Svensk detailhandel venter en rekordstor jul, og ifølge analysefirmaet HUI Research er forudsætningerne for en travl jul i butikkerne til stede.
HUI Research fremhæver, at der er stor købelyst i de svenske husholdninger, idet forbrugerne har store opsparinger at bruge af og flere penge end tidligere til forbrug.
Hertil kommer, at inflationen er lav, renten hos den svenske nationalbank er lav, og det er billige at låne til forbrug.
Svensk detailhandel oplevet god fremgang og har i årets første ni måneder frem til september haft en vækst på fem pct. i forhold til samme periode sidste år.
HUI Research noterer sig, at udvalgsvarehandlen normalt får en større del af kagen end dagligvarehandlen, når forbrugernes købelyst melder sig.
I årets julehandel spås dagligvarehandlen at stige med tre pct., mens udvalgsvarehandlen ventes at øges med mellem seks og syv pct.
- Det er i år mere et spørgsmål, om julehandlen bliver rekordstor snarere end om julehandlen kommer til at vokse. Forudsætningerne for et stort forbrug i december er gode, og HUI tror på rekord i år, siger Lena Larsson, adm. direktør i HUI Research, i en pressemeddelelse.
Af Henrik Denman
hede@dhblad.dk