SuperBrugsen mister sin kædedirektør

Coop 26. maj 2020 -
This describes the image
Jesper K. Andersen Superbrugsen Coop Tidligere kædedirektør i SuperBrugsen, Jesper K. Andersen, bliver ny Føtex-varehuschef i barndomsbyen Helsingør. Arkivfoto: Helle-Karin Helstrand

opdateret

SuperBrugsens kædedirektør Jesper K. Andersen har besluttet at sige farvel til SuperBrugsen og Coop.

Det skriver Coop i en pressemeddelelse, hvor det forlyder, at han stopper med udgangen af maj.

- Jeg har overvejet det længe, og der er ikke på nogen måde utilfredshed med i min beslutning. Jeg fylder 50 år om et år, og skal jeg prøve noget andet, er det nu. Jeg ved endnu ikke, hvad jeg skal, og det er da angstprovokerende. Men jeg håber, at mit cv og mine gode resultater i Coop åbner nogle døre. Det kan være i mange brancher - det skal bare være et sted, hvor jeg med mine kompetencer kan gøre en forskel, siger Jesper K. Andersen til Dansk Handelsblad.

"Det er en stor karriere, der slutter i Coop. Jesper begyndte for over 30 år siden som flaskedreng, og har arbejdet sig op gennem systemet i kraft af stærke resultater. Varehuschef i Kvickly, salgschef i SuperBrugsen, varehusdirektør i Helsinge Brugsforening, kædedirektør for Dagli'Brugsen og har altså de seneste knap tre år stået i spidsen for vores største kæde med flotte resultater," siger koncerndirektør Stina Glavind i pressemeddelelsen.

Som direktør for SuperBrugsen konstitueres kædens nuværende salgsdirektør Jesper Gottschalck Jensen.

Opdateret 10. nov 2020