SuperBrugsen i Vonsild får sur smiley og bøde
Fødevarekontrollen har været på besøg i SuperBrugsen i Vonsild, og det har kostet butikken en bøde på 10.000 kroner og en sur smiley. Det skyldes, at butikkens kølevarer var for varme, hvilket de også var under Fødevarekontrollens tidligere besøg den 15. juli. Dengang var butikkens leverpostejer for varme. De øverste leverpostejer havde en temperatur på 10,4 grader, men må maksimalt have en temperatur på fem grader. Denne gang var butikkens mælk for varm. De øverste kartoner blev målt til 9,7 grader. "Igen var der fyldt for meget mælk i køleren. Det har vi nu sat en stopper for, så det ikke sker igen," siger uddeler Ingrid Sørensen.
Kilder:JydskeVestkysten Kolding, Kolding, side 1, 04-09-2015